Spionfoto: Mercedes-Benz E-klasse

Den næste E-klasse bliver lidt mindre og en hel del lettere

21. maj 2015 af Steen Bachmann

Mercedes-Benz går i gang med en ny model minimum seks år før, den skal lanceres, så derfor er udviklingsteamet bag den næste generation E-klasse dybt inde i prototype-fasen. Automedia har skudt de nyeste billeder af den kommende E-klasse under test på højere liggende veje i Spanien.

Den næste E-klasse vokser en smule i forhold til den nuværende model fra 2010, og vil tabe sig i vægt på grund af øget brug af aluminium. Den får længere akselafstand og vil komme i en lang række udgaver: 4-dørs sedan, 2-dørs coupé og 2-dørs cabriolet. Herudover danner platformen også basis for næste generation af den 4-dørs CLS, der også kommer som 5-dørs shooting brake.

2017-udgaven af E-klasse får nye 3- og 4-cyl. motorer, mens rygtebørsen antyder, at Mercedes herudover vender tilbage til 6-cyl. rækkemotorer. Den næste E63 AMG bliver årgang 2018 og fåren videreudviklet version af den 4-liters biturbo V8 i den nuværende model. Der skulle ikke komme en AMG-udgave af E-klasse Coupé, som iøvrigt heller ikke findes i dag. Kabinen bliver inspireret af den nuværende C-klasse.

Den nye model forventes præsenteret i 2016 som en 2017-model.

Måske er du interesseret i...