2018 Skoda Karoq
2018 Skoda Karoq © Automedia

Spionfoto: Første billeder af Skoda Kodiaq's lillebror

Efterfølgeren til Skoda Yeti testes lige nu på offentlig vej i Tjekkiet. Få de første data og billeder lige her

27. april 2017 af Steen Bachmann


Skoda’s nuværende modelprogram er relativt nyt med én undtagelse: Den høje Yeti fra 2009, der blev faceliftet i 2013. Otte år er en høj levealder for en bilmodel, så Skoda barsler med en helt ny model, der bliver lillebror til Skoda Kodiaq og forventes på gaden i starten af 2018.

Vor tyske partner Automedia har for første gang fanget efterfølgeren til Yeti under test i Tjekkiet.

2018 Skoda Karoq
2018 Skoda Karoq © Automedia


Skoda Yeti er kendt for at være praktisk og velkørende, men det vil være synd at kalde den elegant. Den ligner mere en pizza-van, der er blevet bygget om til personbil. 

Derfor får efterfølgeren et helt andet design, der tydeligvis er inspireret af store Kodiaq.

2018 Skoda Karoq
2018 Skoda Karoq © Automedia


Navnet er ikke bekræftet, men ved en intern præsentation af kommende SUV'er slap det alligevel ud: Det bliver Skoda Karoq

Automedia bemærker, at mindst 75 pct. af designet er taget direkte fra Kodiaq, mens proportionerne mere minder om VW Tiguan.


2018 Skoda Karoq
2018 Skoda Karoq © Automedia


Den nye model bliver baseret på VW-koncernens MQB-platform og vil få de kendte TSI- og TDI-motorer. Der vil være mulighed for 6- og 7-trins DSG-gearkasser og firehjulstræk. Vi følger sagen.

Måske er du interesseret i...