© Automedia

Spionfoto: 2018 Mercedes A-klasse fanget uden forklædning

Vi har set adskillige kamuflerede prototyper, men nu har Automedia skudt den kommede A-klasse uden

3. november 2017 af Steen Bachmann

Vor tyske partner Automedia har fanget den ellers tophemmelige kommende A-klasse uden forklædning. Den skarpe orange lakering antyder, at det er en bil, der skal smadres i crashtest på fabrikkens eget sikkerhedscenter eller hos Euro NCAP.

Stort set alle nye bilmodeller lanceret de seneste år har været større end deres forgængere, og det er også tilfældet for den kommende A-klasse. Ifølge Automedia vokser den især i bredden i forhold til forgængeren (W176) fra 2012.

Prototypen ser ikke ud til at være længere end den nuværende A-klasse, men den skal være væsentlig mere rummelig som følge af den nyudviklede MFA-platform. Det sker ved at flytte motoren en smule frem og ned, og ved at placere sæderne lavere i kabinen. Bagagerummet vokser og får en større åbning.

© Automedia

Der er endnu ingen officielle udmeldinger om motorprogrammet, men vi forventer, at de nuværende 1,5 diesel og 1,6 turbobenzin fortsætter. Der kommer angiveligt også en helt ny 2,0 turbodiesel og en plugin hybrid. 

Ingen uden for AMG's eller Mercedes fabrikker har endnu set skyggen af en AMG A45, men den er under udvikling. Den får i omegnen af 300 hk og skal konkurrere direkte mod VW Golf R.

Vi følger sagen.

© Automedia

Måske er du interesseret i...