©bilmagasinet.dk

Skoda Octavia Greenline kører 22,7 km/l

Fire års garanti og en brændstoføkonomi, der lægger pres på konkurrenterne

30. august 2009 af Steen Bachmann

Indholdet fortsætter efter annoncen

Den nye økoudgave af Octavia har VW-koncernens nykonstruerede 1,6-liers TDI commonrail dieselmotor. Den yder her 105 hk og 250 Nm.

Snitforbruget er 22,7 km/l og CO2-udslippet 114 g/km. Partikelfilter er standard. Det lave forbrug opnås blandt andet via sænkning af undervognen, paneler, der skaber lavere vindmodstand og dæk med lav rullemodstand.

Læs også: Test af Skoda Octavia

Læs også: Test af Skoda Octavia

Octavia GreenLine fås med den udvidede 4 års Octavia-fabriksgaranti - dog maks. 100.000 km eller 2 års fabriksgaranti med ubegrænset kilometerantal. De 4 års garanti er et introduktionstilbud, der gælder biler solgt og leveret frem til 31. december i år. Lak- og rustgaranti forbliver henholdsvis 3 år og 12 år mod indefra kommende rustgennemtæring.

GreenLine har aircon, højdejusterbart førersæde, cd/radio, tågeforlygter med kørelys, fire elruder, fartpilot, varme i forsæder og kørecomputer.

Octavia fås også med den 1,6-liters TDI i en ordinær version. Den yder også 105 hk og erstatter den gode gamle og populære 1,9 TDI pumpe/dyse-motor. Priser fra 239.000 kr.

 

©bilmagasinet.dk



Ekstraudstyr på første biler
I introweekenden 12.-13. september sælges Octavia Greenline med ekstraudstyrspakker uden merpris så længe, der er biler på lager. De omfatter 2-zone klima, læder på rat, gearknop og håndbremse og armlæn med aux-stik til f.eks. iPod.

Skoda Octavia er netop blevet nr. to i kåringen af Årets Firmabil 2010. Octavia Greenline Combi fås også på gule plader.

Måske er du interesseret i...

Indholdet fortsætter efter annoncen

Indholdet fortsætter efter annoncen

Indholdet fortsætter efter annoncen

Indholdet fortsætter efter annoncen