Seat Ibiza på stylter: Byd velkommen til Seat Arona

Seat har vist de første foto af sin nye lille SUV ved navn Arona. Her er, hvad vi ved om bilen på nuværende tidspunkt.

27. juni 2017 af Mikkel Thomsager

Arona hedder Seats bud på en ny lille SUV, som skal konkurrere med Renault Captur, Peugeot 2008 og ikke mindst den nye Citroën C3 Aircross og den Opel Crossland X, der er bygget på samme teknik som Citroën C3 Aircross.

Den nye Seat blev præsenteret onsdag i Barcelona. Den får offentlige premiere på biludstillingen i Frankfurt til oktober, og den ventes til Danmark allerede i efteråret.

I forhold til konkurrenterne er det en forholdvis rummelig tilmed et bagagerum på 400 liter. Det svarer til normale i den større mellemklasse, i Seats tilfælde er det Leon-modellen. 

Arona vil kunne fås med tre forskellige benzinmotorer. Indstigningsmotoren bliver en 3-cylindret 1,0-liters TSI-motor med 95 eller 115 hk. Mindst fås kun med en 5-trins manuel gearkasse, mens 115 heste versionen fås med 6-trins manuel gearkasse eller en 7-trins DSG-dobbeltkoblingsgearkasse.

Desuden fås en 4-cylindrede TSI-motor med 150 hk og aktiv cylinderfrakobling. Desuden fås en 1,6-liters TDI-motor med 95 hk.

Teknisk set bygger Arona på samme teknik som den nye Ibiza, som bliver den første i VW-koncerne der bygger på den nye grundlæggende teknik (platform) kaldet "MQB A0", som også den nye VW Polo, der også kommer senere i år, bygger på.  

Måske er du interesseret i...