Saleen S7 skudt på fabrikken i California
Saleen S7 skudt på fabrikken i California © bilmagasinet.dk

Saleen solgt

USA's kendte bilbygger-biks solgt til investor

3. februar 2009 af Carsten Nymann

Måske kan du huske Jim Carrey's Saleen S7 fra filmen Bruce the Almighty eller mindes du blot at have set de vildeste Mustangs med Saleen-klistermærket i forruden?

Uanset om det drejer sig om egenproducerede superbiler eller kærlig behandling af Fords pony-cars, så har Californiens Saleen en plads i enhver bilentusiasts hjerte.

Nu er firmaet imidlertid solgt til investeringsfirmaet MJ Acquisitions, efter at have været sat til salg i flere måneder af den hidtidige ejer Hancock Park Associates, rapporterer Autoblog.com.

MJ Acquisitions overtager størstedelen af aktiverne i Saleen, og fans af hurtige amerikanerbiler kan trøste sig med, at planen er at fortsætte - eller nærmere genoplive - udviklingen af nye modeller.

Angiveligt har størstedelen af medarbejderne været fyret, mens salget har været undervejs, men MJ Acquisitions forventer at genansætte det meste af staben.

Øverst på arbejdssedlerne står i øvrigt en kærlig behandling af den nye Ford Mustang, mens flere nye modeller angiveligt er på vej i løbet af 2009.

Måske er du interesseret i...