Jeep Renegade 1,6 Diesel
Jeep Renegade 1,6 Diesel

Renegade deler teknik og drivline med Fiat 500X, men har mere attitude og charme. Den kørte 20 km/l i snit uden problemer i vores test.

© Myr Bondam

Sådan abonnerer du på en ny bil

Du har brug for en bil, men vil ikke hænge på den? Så kan det være en mulighed at abonnere på den. Her kan du læse om leasingformen, der vinder frem.

18. juli 2017 af Steen Bachmann

Abonnement på en bil er en ny form for privatleasing, hvor man kun betaler ét fast beløb hver måned via en PBS-aftale. Herefter tager leasingselskabet sig af alle udgifter undtagen brændstof. 

Den månedlige ydelse er inklusive forsikring, grøn ejerafgift, vejhjælp og service, og her er  hverken udbetaling eller depositum. 

Leasingformen er egnet til dem, der har brug for en bil i kortere tid, eller bare ikke vil hænge på en bil. Formen er inspireret af streaming, hvor man også kun betaler ét beløb hver måned.

Volvo, Jeep og Fiat 

"Vi startede med to bilmærker, og i dag har vi syv mærker og flere end 15 bilmodeller. Vi vil tilbyde biler til alle formål og ønsker, og derfor er vores opgave at have en så bred palette som muligt, så danskerne kan vælge mellem alt fra cabriolet og bybil til stationcar, MPV og premiumbiler," siger Commercial Manager, Carsten Stephansen fra bilabonnement.dk. 

Virksomheden startede i oktober 2016 med 48 forhandlere, og i dag vokset til tæt ved 100 forhandlere rundt om i Danmark.

Blandt de nye bilmærker er blandt andet Volvo, Jeep og Fiat. Bilparken tæller herudover Peugeot, Citroën, Mitsubishi og DS. 

Jeep Renegade 1,6 Diesel
Jeep Renegade 1,6 Diesel

Hos Bilabonnement binder man sig for tre måneder, og kan opsige sit bilabonnement med en måneds varsel. Det vil sige, at man efter to måneder kan opsige sit abonnement og dermed kun have sin bil i i alt tre måneder.

Leveringstiden for en ny bil er mellem tre og 20 dage.

Sparsommelig Jeep

En af nyhederne hos Bilabonnement er den mindste Jeep-model, Renegade. Den er støjsvag, ser fed ud og kan køre langt på literen i praksis med Fiats 1,6-liters dieselmotor med 120 hk. Tilbuddet går på basisudgaven Longitude med manuelt gear og forhjulstræk.

Her er rimelig plads til fem personer, og udstyr som 16" alu, 5" trykfølsom skærm med Bluetooth (Uconnect), aircon, fartpilot/begrænser, ambient lyspakke, tagræling, p-sensorer med mere.  

Listeprisen hos Jeep er 308.990 kr.

Bilabonnement tilbyder den for 4.795 kr. pr. måned inkl. alt undtagen brændstof.

Sådan fungerer det

Bilabonnement blev etableret i 2016 og er et datterselskab under Interdan A/S - Danmarks næststørste bilimportør med import af Peugeot, Citroën, DS og Mitsubishi.

Bilabonnement er et onlinekoncept, der gør det muligt at have bil på abonnementbasis. 

Her er en fast månedlig ydelse, der dækker alle udgifter undtagen brændstof. 

Bindingsperioden er tre måneder, og her er et opsigelsesvarsel på en måned.

Måske er du interesseret i...