Prisen? Regn med knap 50 mio. kr.

Eneste eksisterende eksemplar af 1937 BMW 328 Mille Miglia sælges for højeste bud

1. marts 2010 af Steen Bachmann

 

Verdens største auktionshus for klassiske biler har fået et scoop til årets store auktion i Monaco 1. maj. Der eksisterer kun denne ene 1937 BMW 328 Mille Miglia ‘Büegelfalte’, og den skal sælges for højeste bud på Sporting Classics of Monaco.

BMW var aktiv i racing i mellemkrigsårene med den teknisk avancerede 328 model. Bilen med chassisnummer 85032 blev bygget i maj 1937 hos BMW i Milbertshofen og deltog i 24-timers løbet i Le Mans 1937 med en kendt britisk kører bag rattet. Året efter deltog den i 2-liters klassen i Mille Miglia og herefter i flere betydelige løb.

Det unikke design inspirerede en hel generation af racerbiler efter krigen, som f.eks. Jaguar XK120 Roadster.

I forhold til en 328 standardmodel er her racer-gearkasse og forstærket chassis for at kunne varetage den kraftige 6-cylindrede rækkemotor på 1.971 cm3 motor. Ydelsen er 130 hk og den køreklare vægt bare 725 kg.

Efter krigen var den en del af krigsskadeerstatningerne, som Tyskland blev idømt til at betale, og i 1945 havnede den hos chefen for det sovjetiske designfirma, der stod bag MiG-jagerflyene. Hans søn kørte i den og byttede den i 1972 med Mr. Giudo Adamson fra Riga for en splinterny Lada. Mr. Adamson ejede den til 2001, hvor han kørte til BMW's museum i München og afleverede den.

Det er den originale bil, der skal sælges nu. Vurderingen lyder på 5-7 mio. euro, 37-52 mio. kr.

På samme auktion den 1. maj sætter en berømt Ferrari-samler sine biler til salg. Se de smukke biler her og læs historien.

Indholdet fortsætter efter annoncen

Indholdet fortsætter efter annoncen

Indholdet fortsætter efter annoncen

Indholdet fortsætter efter annoncen