© Hyundai

Premiere: Hyundai Ioniq er landet i Danmark

I denne weekend kan du møde Ioniq hos de danske forhandlere. Her kan du se priser på både køb og leasing.

4. februar 2017 af Anders W. Vorup

Den nye Hyundai Ioniq hybrid fås foreløbigt i to forskellige udstyrsvarianter: Trend og Premium. Begge modeller er udstyret med et 6-trins automatgear, navigation, LED-kørelys, Bluetooth, sædevarme foran, trådløs opladning af mobiltelefon, klimaanlæg, varme i rattet, parkeringssensorer, bakkamera, nødbremsesystem, vognbaneassistent, og adaptiv fartpilot. 

Udover dette kommer Premium-modellen også med automatisk nedblænding af bakspejl, blindvinkelsensor og sædevarme på bagsæderne.

Hybriden kan privatleases for 3.795 kroner om måneden, mens Premium-modellen hopper 200 kroner op og lander på 3.995 kroner om måneden. Begge er med en 36 måneders periode, 15.000 km/år, og med en udbetaling på 9.995 kroner.

Købspriserne for hybrid-versionen begynder ved 299.995.

Ioniq kan bestilles og ses hos danske Hyundai forhandlere i denne weekend.

Kommer som el- og plug-in hybridbil

En af de unikke ting ved I er dens alsidighed, da den udover hybridversionen også kommer som ren elbil og senere som plug-in hybrid. 

Elbilen kommer til Danmark i forsommeren til priser fra 269.995 kr., mens plug-in hybriden kommer i sensommeren. Uanset udgave leveres Ioniq med Hyundais velkendte fem års garanti uden kilometerbegrænsning.

Måske er du interesseret i...