© RUF

Den nye Yellowbird er noget af det frækkeste vi længe har set

Den nye CTR Yellowbird fra de tyske tunere kommer med to turboer og 700 heste. Så er 0-360 km/t klaret i en... ruf.

12. marts 2017 af Anders W. Vorup
© RUF


Det lader til, at tyske Ruf er tilbage i topform. Ved dette års Geneva Motor Show har de præsenteret en ny version af deres Yellowbird. En bil, der i slutningen af 80’erne blev betragtet som noget af det fedeste, du kunne få fingrene i.

Yellowbird’en blevet præsenteret for første gang i 1987. Den gik under navnet Ruf CTR og var baseret på en Porsche 911, men motoren var yderst modificeret og producerede derfor hele 469 hestekræfter, hvilket var en god portion ‘muller’ at rende rundt med i 87.

Vi skriver nu 2017 og det er således 30 år siden, at vi for første gang fik en Yellowbird at se. Nu har Ruf bragt den til live igen. Denne gang med et moderne kulfiber-chassis, specielfremstillet front og affjedring. Motoren er en 3,6-liters sekscylindret motor med to turboer, men denne gang leverer den ikke “kun” 469 heste. Tallet er vokset til 700, og med baghjulstræk og en manuel gearkasse er der lagt op til god gammeldags underholdning.

Ikke alene chassiset bygget af kulfiber. Hele karosseriet er også, hvilket holder CTR’erens vægt nede på 1200 kg. Og for en bil med 700 hestekræfter må 1200 kg siges at være i den lave ende. Den manuelle gearkasse og baghjulstrækket gør dog, at den ikke er verdens hurtigste fra 0-100 km/t. Bevares, 3,5 sekunder griner vi da heller ikke af, og slet ikke når topfarten hedder “over 360 km/t”.

- Jeg har planlagt denne bil i mere end fem år. Vi bygger 30, og vi har allerede ordrer på over halvdelen, forklarer ejer af Ruf, Alois Ruf, til Top Gear.

Hvem vil ikke gerne have en lille modificeret 911 med 700 heste?

© RUF

Måske er du interesseret i...