Opel Ampera-e typegodkendt: Nu er den imponerende rækkevidde fastlagt

Opel har fået typegodkendt deres Amepera-e, som nu har fået en endnu større rækkevidde end først antaget.

21. februar 2017 af Anders W. Vorup

Endelig har Opel fået deres tal for rækkevidden for Ampera-e efter EU-normen. De officielle tal lyder på hele 520 km med et fuldt opladt batteri. Tallet er som altid meget teoretisk. 

Tages der i stedet udgangspunkt i WLTP-normen (Worldwide Harmonized Light-Duty Vehicles Test Procedure), som er mere realistisk, er tallet 380 km på en fuld opladning, hvilket også er særdeles godkendt.

Elmotoren i Ampera-e leverer 204 hestekræfter og et drejningsmoment på 360 Nm. Derfor kan du accelerere fra 0 til 100 km/t på 7,2 sekunder, og ved bykørsel fra 0-50 km/t på 3,2 sekunder. Opel Ampera-e forventes at komme til salg i Danmark i begyndelsen af 2018.

Måske er du interesseret i...