Og verdens hurtigste elbil er... en Corvette?

Verdens hurtigste elbil, som må køre på offentlig vej, er netop blevet kåret, og det er overraskende nok ikke en Tesla

10. marts 2016 af Christian Thestrup

Indholdet fortsætter efter annoncen

De fleste tror nok, at verdens hurtigste elbil er en Tesla – men det er det ikke. Det er nemlig en Corvette Genovation eXtrem Electric. Selv om Teslas topmodel Model S P90D klarer 0-100 km/t på 3 sek., er dens tophastighed nemlig begrænset til 250 km/t. – og det er Corvettens ikke.

Måske har du aldrig hørt om Genovation eXtreme Electric, og indtil videre findes den da også kun som prototype. Bilen er en kraftigt ombygget Z06 Chevrolet Corvette, der har fået et par elmotorer og en 44kWh-batteripakke, som giver en ydelse på omkring 700 hk. Derudover har den – lidt atypisk for en elbil – en manuel gearkasse med seks trin.

Selv om GXE, som bilen bliver kaldt, er en prototype, opfylder den dog kravene til kørsel på offentlig vej, hvilket er en af betingelserne til denne hastighedskonkurrence. Ellers havde vi nok set den danske elbil TC-X give de andre baghjul

GXE klarer 0-100 km/t på lidt over tre sekunder, men det er altså på toppen, at den stikker af. Her er den nemlig blevet målt til 300,6 km/t, hvilket må siges at være pænt for en elektrisk sportsvogn. Den gamle rekord tilhørte i øvrigt heller ikke Tesla, men en finsk prototype, der fik speedometeret op på 284,5 km/t.

Folkene bag GXE, der er bygget uafhængigt af Corvette, planlægger i øvrigt at stikke deres egen rekord senere på året, og det er nok en god idé. Den kroatiske bilproducent Rimac Automobili er nemlig på vej med deres vilde elbil Concept_One, og den vil få en anslået tophastighed på hele 350 km/t(!) 

Men indtil den ankommer, kan du se den elektriske GXE stikke hastighedsrekorden i videoen nedenfor.

Mere

Måske er du interesseret i...

Indholdet fortsætter efter annoncen

Indholdet fortsætter efter annoncen

Indholdet fortsætter efter annoncen

Indholdet fortsætter efter annoncen