Mitsubishi Eclipse Cross
Mitsubishi Eclipse Cross

Første billeder: Ny SUV fra Mitsubishi

Eclipse Cross er den første af en række nye Mitsubishi-modeller, der skal give det japanske mærke comeback.

28. februar 2017 af Bil Magasinet

Mitsubishi Eclipse Cross skal bidrage til at give mærket comeback over hele verden. Mitsubishi har været i knæ efter finanskrisen og tsunamien i Japan i 2011, men nu er de klar med en offensiv. 

Den første model bliver på størrelse med Nissan Qashqai og den nye Toyota CH-R og har et coupé-inspireret design med fire døre og stor bagklap.

Fronten har Mitsubishis nye designsprog med en stor sort kølergrill og krom og tågelygter i siderne, mens bagruden er delt i to af en hækspoiler.

Mitsubishi Eclipse Cross
Mitsubishi Eclipse Cross

Den nye Mitsubishi har spejling og stemmstyring af indhold på Apple- og Android-smartphones, trykfølsomme betjeningspuder og headup-display. Det fremgår dog ikke af pressemeddelelsen, om teknologierne bliver standard. 

Eclipse Cross er forhjulstrukken, men vil kunne fås med elektronisk styret firehjulstræk. 

Motorer bliver en ny 1,5-liters turbobenziner med direkte indsprøjtning og manuelt eller trinløst CVT-gear. Diesel bliver Mitsubishi's egen 2,2-liters turbodiesel, der vil kunne fås med et nyt 8-trins automatgear. 

Bilen forventes til Danmark efteråret.

Måske er du interesseret i...