Ny stor young timer butik i Odense åbner i morgen

Skandinaviens største forhandler af klassikere og young timere får afdeling i Odense.

13. oktober 2017 af Mikkel Thomsager

Skandinaviens største forhandlere af klassikere og young timere er CC-Cars i Ans, mellem Viborg og Silkeborg. Her har Christian Jensen i 15 år opbygget sin bilforretning udelukkede med salg af ældre biler. Han er nu klar til at udvide med en filial i Odense.

Det sker i samarbejde med Kristian Grünhut Liborius fra Otterup på Fyn, som bliver medejer

Den nye forretning har fået 700 kvadratmeter lokaler Blangstedgårdsvej 10 i Odense, hvor dørene slås op i morgen, lørdag fra kl. 10.00 til 17.00, og igen søndag i samme tidsrum.

”Vi har en del kunder på Fyn og Sjælland. Nogle af dem har givet udtryk for, at det kan være en lang tur til Ans, når der skal kigges på en ny eller anden klassisk bil. Jeg fandt hurtigt ud af, at Kristian har de samme værdier som jeg, nemlig at det skal være velholdte biler, der skal udbydes til salg.” forklarer Christian Jensen om samarbejdet.

Opgavefordelingen mellem de to ejere ligger fra start klar.

”Jeg vil primært tage del i indkøb og rådgivning, mens Kristian tager sig af salg, leasing og har det daglige ansvar for forretningen i Odense.” forklarer Christian Jensen, som håber at den nye forretning kan sælge mellem 50 og 75 biler om året.

(f.v.) Kristian Grünhut Liborius og  Christian Jensen
(f.v.) Kristian Grünhut Liborius og Christian Jensen

Måske er du interesseret i...