Ny app advarer ved bro- og motorvejslukninger

Beredskabsstyrelsen har netop lanceret en ny app, som advarer ved akutte bro- eller motorvejslukninger.

24. februar 2016

Er du – ligesom os – træt af at blive fanget på i en kø motorvejen på grund af en stor ulykke eller ved en akut brolukning? Så er den nye app Mobilvarsling sikkert noget for dig. Med app’en kan man nemlig blive advaret direkte på mobilen ved større ulykker og katastrofer i Danmark. Det kan som nævnt være ved akutte motorvejs- og brospærringer af længere varighed, men det kan også advarsler om storm, orkan, kraftig regn, skybrud eller snestorm.

Når du har hentet appen, markerer du, hvilke områder du gerne vil modtage advarsler fra. Herefter udsender app’en via en alarmlyd advarsler fra flere myndigheder som Beredskabsstyrelsen, Politiet, Vejdirektoratet eller Politiet, hvis du er i nærheden af et sted, hvor der er problemer. 

"Med den nye app tager vi nu endnu et skridt mod at få vigtig – og i visse tilfælde livsvigtig – information direkte ud til borgerne i forbindelse med større ulykker og katastrofer herhjemme. Hurtig og relevant kriseinformation til borgerne højner vores allesammens sikkerhed og kan i sidste ende redde menneskeliv," siger forsvarsminister Peter Christensen. 

Myndighederne advarer og informerer i forvejen via bl.a. beredskabsmeddelelser, pressen, sociale medier og varslingssirener. App’en er altså ikke nødvendig for at blive opdateret under en krisesituation, men giver mulighed for at advare brugeren direkte.

App’en Mobilvarsling er udviklet af Beredskabsstyrelsen i samarbejde med Vejdirektoratet, Danmarks Meteorologiske Institut og Rigspolitiet og udsender pt. beredskabsmeddelelser fra myndighederne, udvalgte varsler om farligt vejr og særmeldinger om akutte og længerevarende motorvejs- og brospærringer. 

Du kan hente appen gratis i App Store lige her eller på Google Play lige her.

Mere

Måske er du interesseret i...