© Mitsubishi

Mitsubishi ASX har fået et facelift og nye priser på privatleasing

Den faceliftede ASX-model fås med lav udbetaling og en skarp månedlig ydelse.

14. marts 2017 af Anders W. Vorup


Markedet for crossover-modeller og kompakte SUV’er bliver mere og mere populært, og Mitsubishi har tænkt sig at deltage i festen med deres nye ASX. ASX’eren har fået et facelift i marts, og den introduceres nu med attraktive privatleasingpriser.

For 2.995 kr. om måneden og med en udbetaling på kr. 4.995 kan man privatlease ASX i ‘Invite’-varianten med 1,6-liters benzinmotor. Som standardudstyr har du blandt andet fuldautomatisk klimaanlæg, ratbetjent Bluetooth-telefoni, fartpilot, ratbetjent radio/CD, 18” alufælge, mørktonede bagruder, sædevarme, regnsensor og elruder.

Hvad får du med i prisen?

Privatleasingpriserne er inklusiv finansierings- og leveringsomk., metallak og service. Priserne er eksklusiv dæk, forsikring, brændstof og ejerafgift.

Alle ASX’ere kommer med 5 års garanti eller 100.000 km og 3 års vejhjælp. Derudover kan Mitsubishi også tilbyde en billig forsikring, hvor prisen gælder uanset bopæl og anciennitet.

Du kan se den faceliftede ASX model hos alle danske Mitsubishi forhandlere landet over.

© Mitsubishi

Måske er du interesseret i...