2017 Mazda Vision Coupe
Mazda Vision Coupe © Mazda

Mazda kåret til verdens smukkeste

Mazda's forslag til den næste Mazda 6 er kåret til verdens smukkeste konceptbil. Mikkel Thomsager fortæller om bilen i videoen her

1. februar 2018 af Mikkel Thomsager
Vision Coupe er faktisk en 4-dørs Mazda6-afløser
Vision Coupe er faktisk en 4-dørs Mazda6-afløser © Mazda

Mazda Vision Coupé blev vist første gang på Tokyo Motorshow i efteråret 2017. Nu er konceptbilen kåret til at være årets smukkeste ved den 33. udgave af “Festival Automobile International” i Paris. Ikuo Maeda, Mazda’s globale designchef, modtog prisen ved en ceremon i denne uge sammen med sit team af designere.

En jury bestående af bil- og motorsportseksperter, arkitekter og modedesignere valgte Mazda VISION COUPE frem for disse ni konceptbiler, der også var nomineret i år: 


Audi Aicon, BMW i Vision Dynamics, Kia Proceed Concept, Lamborghini Terzo Millennio, Mercedes-Benz AMG GT Concept, Mercedes-AMG Project One, Vision Mercedes Maybach 6 Cabriolet, Nissan Vmotion og Peugeot Instinct. 


Her er Mikkel Thomsagers første indtryk af konceptbilen fra Tokyo Motor Show 2017:

Fremtidens Mazda

Avanceret, enkel og elegant med lange bløde linjer, det er fremtidens Mazda, hvis man skal tro Mazda-folkene selv, og - nok så vigtigt - den Mazda-konceptbil, der havde verdenspremiere i Tokyo i går.

"Vision Coupé" hedder konceptbilen, som i modsætning til den konceptbil, Mazda viste for to år siden, kaldet RX-Vision, ikke er en coupé, men derimod et forstudie til den næste Mazda6, som først ventes om fire år. 

Navnet skal dog antyde, at den 4-dørs Mazda har coupé-profil i stil med VW Arteon og BMW 4-serier Gran Coupé.

© Mazda

Op gennem 90'erne og 00'erne var der rod i Mazdas design-strategi.

Modelprogrammet var meget forskellig-artet i sit udtryk fra model-serie til model-serie, og den enkelte model-afløser havde kun lidt familieskab med forgængeren.

Men i 2010 lancerede Mazda et helt nyt design-sprog kaldet "Kodo", som er japansk for noget mærket selv oversatte til "Sjæl og/eller i bevægelse".

I 2012 kom den første bil i det nye design-sprog. Det var Mazda CX-5

Siden har hele Mazdas modelprogram fået samme udtryk, senest opdateret med den reviderede CX-5. Det er det design-sprog, Mazda nu vil flytte ind i fremtiden.

© Mazda

En del af det blev afsløret med konceptet RX-Vision på biludstillingen i Tokyo for to år siden. 

Den nye Vision Coupe gør tankerne mere præcise og virkelighedsnære. 

Selv om der stadig er tale om en bil uden dørhåndtag og med kameraer i stedet for sidespejle, sådan som det ofte er tilfældet, når der er mere end to år, til bilkoncepter bliver til virkelighed, så skulle den være god nok. Dette er den nye Mazda6.

Mazdas øverste direktør for design, Ikuo Maeda, beskrev ved præsentationen den nye stil som en evolution af Kudo i retning af noget enklere, som skal gøre bilen til brugskunst udtrykt i japansk elegance. 

Det sker med simple, bløde linjer, der skaber lysspil i karrosseriet, selv når bilen holder stille.

Hvad det betyder i praksis, gennemgår Mikkel Thomsager, der var til stede ved præsentationen i Tokyo, i videoen herunder.

Skal man tro Mazda-chefen, er det især hoftelinjen, og den bløde overgang ned til de brede skærmkanter omkring både for- og baghjul, som bryder lysets spil i karrosseriet, der beskriver det nye udtryk. 

Også Kabinen har fået en ordentlig omgang, men her er layoutet, med to mindre instrumenture på hver side af et stort midterur, dog i behold fra det nuværende udtryk.

I dag viser Mazda i øvrigt en anden konceptbil, som angiveligt er et mere realistisk bud på, hvordan den næste Mazda3 kommer til at se ud.

© Mazda

Måske er du interesseret i...