Lang, lav Bimmer med 4 døre

BMW 6-serie Grand Coupé er lidt højere og længere end 6-serie Coupé

12. december 2011 af Bil Magasinet

BMW har en 4-dørs konkurrent til Mercedes-Benz CLS på vej. BMW kalder den selv for en 4+1, og her er plads til fem personer. 113 mm længere akselafstand end i 6-serie Coupé skal skabe mere benplads til bagsædepassagererne, og bagsæderyglænet kan lægges ned, så bagagerumspladsen øges fra 460 til 1.265 liter.

Her er aluminiumdøre med rammeløse ruder, aluminiummotorhjelm, avanceret undervognsteknologi med fjederbeslag hovedsageligt fremstillet af aluminium, forreste sidepaneler i termoplast og bagklap af glasfibermateriale.

Siddepositionen er en anelse højere end i BMW 6-serie Coupé og BMW 6-serie Cabriolet.

8-trins aut. gear er standard
Standardudstyr omfatter 8 trins-sportsautomatgearkasse og Dynamic Damper Control, eistole med læder, 2-zone klima, xenonforlygter, 18 tommer letmetalfælge, Radio Professional med hi fi-højttalersystem samt bakspejl og sidespejle med automatisk nedblænding.

Ekstraudstyr vil omfatte firehjulstræk, diodeforlygter med adaptivt kurvelys, high end-surroundsoundsystem fra Bang & Olufsen, skræddersyet M sportspakke og BMW Individual-udstyr, der er specialudviklet til BMW 6-serie Gran Coupé.

Automatisk katastrofebremse
Udvalget af assistentsystemer og mobilitetstjenester fra BMW ConnectedDrive omfatter BMW parkeringsassistent, Surround View, kollisionsadvarsel med bremsefunktion (kombineret med aktiv fartpilot), advarsel for vognbaneskift, vejstribealarm, genkendelse af hastighedsbegrænsninger, blændfri fjernlysassistent, BMW Night Vision med fodgængergenkendelse og BMW Head-Up Display.

Undervognsteknologien omfatter foraksel med dobbeltledsfjederben, aktiv bagaksel og elektrisk servostyring. Servotronic-funktionen og Dynamic Damper Control er ligeledes en del af standardudstyret, og listen med ekstraudstyr indeholder bl.a. integral aktiv styring og Adaptive Drive-systemet.

BMW 6-serie Gran Coupé bliver, ligesom BMW 6-serie Coupé og Cabriolet, BMW 5-serie og BMW 7-serie Sedan, produceret på BMW's fabrik i Dingolfing.

 

Modelprogrammet

BMW 640d Gran Coupé:

6-cylindret dieselrækkemotor, BMW TwinPower Turbo-teknologi med totrinsturboladning og Common Rail-indsprøjtningssystem.

Slagvolumen: 2.993 cm3

Ydelse: 313 hk ved 4.400 o/min

Maks. drejningsmoment: 630 Nm fra 1.500 til 2.500 o/min

0-100 km/t: 5,4 sekunder

Tophastighed: 250 km/t

Gennemsnitligt brændstofforbrug*: 17,5-18,2 km/liter

CO2-udledning*: 146-149 g/km

 

BMW 640i Gran Coupé:

6-cylindret benzinrækkemotor, BMW TwinPower-turboteknologi med TwinScroll-turboladning, direkte højpræcisionsindsprøjtning og VALVETRONIC.

Slagvolumen: 2.979 cm3

Ydelse: 320 hk ved 5.800-6.000 o/min

Maks. drejningsmoment: 450 Nm fra 1.300 til 4.500 o/min

0-100 km/t: 5,4 sekunder

Tophastighed: 250 km/t

Gennemsnitligt brændstofforbrug*: 12,7-13,0 km/liter

CO2-udledning*: 179-183 g/km

 

BMW 650i Gran Coupé (BMW 650i xDrive Gran Coupé) - lanceres i efteråret 2012:

V8-benzinmotor, BMW TwinPower Turbo-teknologi med to turboladere og direkte højpræcisionsindsprøjtning, VALVETRONIC.

Slagvolumen: 4.395 cm3

Ydelse: 450 hk ved 5.500-6.000 o/min

Maks. drejningsmoment: 650 Nm fra 2.000 til 4.500 o/min

0-100 km/t: 4,6 sekunder (4,5 sekunder)

Tophastighed: 250 km/t

Gennemsnitligt brændstofforbrug*: 11,4-11,6 (10,6-10,9) km/liter

CO2-udledning*: 199-206 g/km (215-219 g/km)

* Tal ifølge EU-miks, afhængigt af dækformat. BMW 650i Gran Coupé: projicerede tal.

Indholdet fortsætter efter annoncen

Indholdet fortsætter efter annoncen

Indholdet fortsætter efter annoncen

Indholdet fortsætter efter annoncen