Koeningsegg Agera RS rekord, Topfart

Koenigsegg er gået på rekordjagt – nu er de også verdens hurtigste

Med en topfart på 457 km/t har Koenigsegg nu verdens hurtigste bil. Se videoen og oplev hvordan helvede bryder løs fra 300-457 km/t

6. november 2017 af Mathias Brandt

Det er ikke længe siden, at Koenigsegg satte ny verdensrekord i disciplinen 0-400-0 km/t, men rekordjagten stopper ikke der. I weekenden fik de lukket 17,7 km offentlig landevej af i Nevada. 

Her havde Koenigsegg planlagt, at de ville bruge hele weekenden til at jagte titlen som verdens hurtigste bil. Men efter dag ét behøvede de ikke at jagte den mere – den var slået. 

På den knap 18 km lange strækning pressede Koenigeggs testkører, Niklas Lilja, bilen op på 457,9 km/t. For at rekorden officielt kan registreres, skal bilen køre strækningen begge veje inden for 60 minutter. Ud fra dette regner man så et gennemsnit for hastigheden. 

Den officelle rekord endte på 447,2 km/t hvilket er en del over Bugatti Veyron Super Sport (434,9 km/t) og Hennessy Venom GT (435,3 km/t)

Både Bugatti og Hennessy har endnu hurtigere biler på programmet, så det er spændende at se, hvornår den nye rekord bliver udfordret. 


Spørgsmålet er, hvornår det stopper? Med moderne turbo-teknik er hestekræfter ikke noget problem, men det er dækkene. For det er her den største udfordring ligger i jagten på topfart. Lige nu er det kun Michelin, som er i stand til at levere dæk, der kan modstå hastigheder langt over 400 km/t.

Rekord sat i opgraderet Agera RS

Det er samme bil, som blev brugt, da Koenigegg gæstede Danmark for at sætte rekorden 0-400-0 km/t. Udgangspunktet er en Agera RS, som er blevet udstyret med One:1 motoren på 1.360 hk – hvilket er en opgradering Koenigsegg tilbyder til alle sine eksisterede Agera RS-kunder.

Koenigseggs testkører Niklas Lilja antyder, at næste rekordforsøg skal finde sted på Nürburgring, hvor de vil forsøge at slå Porsche 911 GT2 RS’s rekord på 6:47,3 min.

Se hele accelerationen her:  

Måske er du interesseret i...