Kia Stinger med 370 hk kan blive din til spotpris

Den har kræfter som en rigtig sportsvogn og fås med baghjulstræk og spær. Stinger varsler nye boller på suppen hos Kia.

3. august 2017 af Mathias Brandt

Kia’s europæiske designteam har kaldt den en kærlighedserklæring til bilentusiaster, ingeniørerne taler om en rendyrket gran turismo. Kia Stinger har rigelig plads til fem personer og deres bagage, og med et bredt motorprogram med op til 370 hk, burde der også være kræfter nok.

Nu har den danske Kia-importør offentliggjort prisen på den nye Kia Stinger, som skal vise Kia’s vej i fremtiden. Prisen starter ved 649.999 kr. for en KIA Stinger GT-line med den 2,0 liters turbobenzin motor og baghjulstræk. Topvarianten Stinger GT med den 3,3-liters V6-motor med biturbo koster kr. 849.999 kr. De første Stinger modeller lander forventeligt i Danmark i løbet af december måned i år.

Kia Stinger’ss køreegenskaber kan ikke sammenlignes med noget vi har set fra Kia før. Bilen kommer med tre forskellige motorer – 2,2 Diesel, 2,0 T-GDi og 3,3 T-GDi.  

Den mindste 2,0 benzinmotoren med fire cylindre, som vi kender fra Optima, er forbedret i forhold til effektivitet i turboladeren ved lav til mellem hastighed den yder 255 hestekræfter. Dette er den eneste model som udelukkende bliver leveret med baghjulstræk, men den klarer alligevel spurten fra 0-100 km/t på 6 sekunder og stopper først ved 240 km/t – prisen starter fra 649.999 kr.

Dieselmotoren på 2,2-liter er lånt fra Kia Sorento, men i Kia Stinger ydelse blevet forbedret, så der leveres 200 dieselhypper. Den kommer i to varianter, som enten har baghjulstræk eller firehjulstræk. Ligegyldigt om du vælge firehjulstræk eller ej, så er det den langsommeste Stinger du kan få. Topfarten er 230 km/t og 0-100 km/t er overstået på 7,6 sek. Billigst bliver den med baghjulstræk, som starter ved 674.99 kr. Vil du have firehjulstræk ender prisen på 699.999 kr.  

Topmodellen bliver en V6-motor på 3,3 liter og biturbo. Det er nok til at levere 370 hk via bilen firehjulstræk. Det bliver i øvrigt den eneste model, som ikke bliver tilbudt med baghjulstræk. Takket være de mange kræfter og firehjulstræk kører topversionen 0-100 km/t på 4,9 sek. og den fortsætter til 270 km/t. Det bliver selvsagt også den dyreste med en pris på 849.999 kr. 

Til 849.999 kr. bliver den 40.000 kr. billigere end en BMW 340i med 326 hk. og hele 85.000 kr. billigere end en Jaguar XE-S med 340 hk. Hvis du vil have cirka samme antal heste, skal du op i en Mercedes-AMG C43 4Matic med 367 hk, men så er prisen også 919.400 kr.

Alle tre motorvarianter er koblet sammen med en 8-trins automatgearkasse.

Kia Stinger giver muligheden for fem forskellige køreprogrammer – SMART, ECO, COMFORT, SPORT, SPORT+. Hertil vil 3,3 motoren have tilføjet Launch Control, som sikre at du kommer hurtigst mulig ud af starthullerne.

Den kommer allerede til Danmark i år, fordi Kia forventer at kunne levere de første omkring december måned. 

Måske er du interesseret i...