DSC_6752.jpg

Jan 0,3 sekunder fra Nürburg-rekord

Corvette skar fire sekunder af ZR1-rekord

29. oktober 2008 af Mikkel Thomsager
Hvad betyder 0,3 sekund? Alt når det gælder herredømmet over Nürburgring, hvor krigen har raset voldsomt i år. Adskillige fabriksteams og flere private har forsøgt sig, og rekorden er blevet slået flere gange alene i år.

I mandags forsøgte vor egen Jan Magnussen sig atter i en Corvette ZR1, men missionen lykkedes kun næsten. Hans tid blev 7:22.4 minutter, hvilket er fire sekunder hurtigere, end da han kørte samme bil på samme bane i juni.

Men det var præcis 0,3 sekunder fra den rekord, som Tom Coronel satte med en Dodge Viper ACR (7:22.1) den 18. august. Dodge Viper kan dermed stadig kalde sig King of the Ring.

Officielt har Nissan GT-R tredjepladsen med tiden 7:29 kørt af Toshio Suzuki, og Porsche 911 GT2 stadig har fjerde pladsen med tiden 7:32 sat i 2007 af Walter Röhrl. Men Porsche har på det seneste anfægtet Nissans tid. De mener ikke at den benyttede Nissan var standard, og Porsche har forsøgt at bevise det, ved selv at køre en Nissan GT-R på Nürburgring i en tid, der var tæt på otte minutter.

I mellemtiden har en privat, fransk mangemillionær forsøgt at sætte sine egne rekorder i august. Franskmanden har en samling superbiler, og han lod i august racerkøreren Marc Basseng køre flere af dem i et rekord-forsøg på Nürburgring.
Ifølge det engelske magasin ”evo” gav det følgende resultat:
Maserati MC12: 7:24,3
Pagani Zonda F Clubsport: 7:24.7
Ferrari Enzo 7:25.4
Koenigsegg CCX 7:33.6

Det placerer reelt men uofficielt Maserasti MC12, Pagani Zonda F Clubsport og Ferrari Enzo som henholdsvis nummer tre, fire, fem og seks på Nürburgring-listen.
Walter Röhrl kørte i juni 2004 en Porsche Carrera GT for det tyske magasin ”Autobild” i tiden 7:28, som dermed er på den uofficielle syvendeplads foran Nissan GR-R.

Indholdet fortsætter efter annoncen

Indholdet fortsætter efter annoncen

Indholdet fortsætter efter annoncen

Indholdet fortsætter efter annoncen