2018 Jaguar E-Pace red driving
Jaguar E-Pace 2,0D D180 AWD R-Dynamics aut. © Mathias Brandt

Jaguar med alt betalt til 7.000 kr. om måneden

Med korttids-leasing kan du få en ny Jaguar uden udbetaling for 7.000 kr. om måneden inklusive alle omkostninger undtaget brændstof

22. januar 2018 af Steen Bachmann

Jaguar har ambitioner om at markere sig mere tydeligt og udvide sin markedsandel på privatleasing. I modsætning til visse tyske konkurrenter har de ikke kunnet trylle med leasingpriserne med de gamle bilafgifter, hvilket har kostet markedsandele.

I dag er konkurrencen mere lige, fordi de unaturligt lave registreringsafgifter på leasingbiler er fortid.

Privatleasing fra 5.000 kr.

Jaguar Danmark spiller ud med en privatleasingpris fra 4.999 kr. pr. måned med 20.000 kr. i udbetaling over tre år/45.000 km for indgangsvarianten af E-Pace, en 150 hk diesel med forhjulstræk og manuelt gear. Automatgear koster 1.000 kr. oveni pr. måned.

Det forventes, at den mest populære variant bliver en 180-hestes diesel med firehjulstræk og automatgear. Den koster 6.495 kr. pr. måned med en udbetaling på 24.995 kr.

Alle biler til privatleasing har samme Business-pakke som dem til erhvervsleasing. Den omfatter 10" skærm, navigation, bakkamera, parkerings- og regnsensor, sædevarme, diverse apps, LED-lys for og bag, 4G wi-fi, fire USB-stik, to 12V-stik med mere.

Leasing med alt betalt

Som noget nyt vil Jaguar introducere et leasingkoncept med en løbetid ned til seks måneder, hvor alle omkostninger undtagen brændstof er inkluderet i den månedlige ydelse. Her er 1.500 km med i aftalen om måneden.

"Udenlandske medarbejdere, der arbejder i Danmark i en begrænset periode, er typisk ikke så meget for at køre i de relativt billige biler, vi har i Danmark. Her vil virksomheder få mulighed for at tilbyde en Jaguar til en fornuftig pris uden at hænge på en længerevarende leasingkontrakt," siger Michael Lund, country manager for Jaguar Land Rover.

Priserne for den nye korttidsleasing begynder ved 6995 kr. pr. måned for en E-Pace med 150 hk og manuelt gear, og der kan tilkøbes flere kilometer i aftalen efter behov.

Jaguar E-Pace 2,0D D180 AWD R-Dynamics aut. red rear
Jaguar E-Pace 2,0D D180 AWD R-Dynamics aut. © Mathias Brandt

Priser på korttidsleasing

Det nye koncept fra Jaguar hedder SimplyGo og omfatter privat- og erhvervsleasing. Den maksimale leasingperiode er 12 måneder, og bindingsperioden 6 måneder. Kontrakten kan opsiges eller man kan bytte til en anden Jaguar efter seks måneder. 

Den månedlige leasingydelse inkluderer:

* Forsikring
* Service og ejerafgift
* Tilbageleveringsgebyr hos FDM
* Vejhjælp i DK og EU
* 0 kr. i udbetaling (depositum ved bestilling er 2 x den månedlige leasingydelse)

Der er 1.500 km om måneden med i aftalen, men andre km-behov kan aftales (priser i parantes er erhvervsleasing).

Eksempler på priser

Jaguar E-Pace 2,0D diesel
150 hk, forhjulstræk, manuelt gear, Navigation Pro, wi-fi hotspot, LED lys m/signature kørelys, p-sensor for og bag m/bakkamera, fartpilot, læderrat, varme i sidespejle, 17” alufælge med mere.
Pris: 6.995 kr./md. (5.596 kr./md. ekskl. moms)

Jaguar E-Pace 2,0D diesel 
180 hk, firehjulstræk, automatgear, Navigation Pro, wi-fi hotspot, LED lys m/signature kørelys, p-sensor for og bag m/bakkamera, fartpilot, læderrat, varme i sidespejle, 17” alufælge med mere.
Pris: 8.495 kr./md. (6.796 kr./md. ekskl. moms)

Jaguar F-Pace 2,0D
180 hk, firehulstræk, automatgear, Navigation Pro, 8” skærm, p-sensor for og bag, bakkamera, regnsensor, 18” alufælge, nøglefri adgang, Xenon forlygter, skiltegenkendelse med mere.
Pris: 9.995 kr./md. (7.996 kr./md. ekskl. moms)

Jaguar XF Sportbrake 2,0D
180 hk, automatgear, Business Pro pakke med navigation Pro, el-justerbar forsæder m/varme, p-sensor bag samt fjernbetjent opvarmning af bilen, når den står parkeret, Derudover har bilen 10,2” skærm, adaptiv fartpilot, Xenon forlygter, el-bagklap, nøgefri adgang, splitbagsæde, 17” alufælge med mere.
Pris: 9.495 kr./md. (7.596 kr./md. ekskl. moms)

Måske er du interesseret i...