Volkswagen har tidligere vist konceptbiler som denne Budd-E, men nu skulle den endelige version altså være på trapperne.

Ikonet genopstår: Volkswagen tager et rugbrød med til Detroit Autoshow

Hvis du gerne vil tænke på miljøet, så er et gammelt VW-rudbrød måske ikke det oplagte transportmiddel. Men nu er VW snart klar med en ny elektrisk udgave.

23. december 2016 af Mathias Brandt

Snart kan miljøorienterede hippier igen køre Volkswagens berømte rugbrød igen – og nu med god samvittighed. I næste måned skulle Volkswagen efter sigende præsentere deres nyskabelse på Detroit autoshow. 

Der har længe været rygter om at VW ville genopfinde rugbrødet, og vi har blandt andet skrevet om konceptbilen Budd-E, men nu lader rygterne til at have endnu mere hold i sig. Volkswagen har udsendt et teaserbillede, hvor man tydeligt kan se DNA’et fra det gamle rugbrød.

VW’s nye elbils-familie

VW har ikke frigivet mange detaljer om bilen bortset fra at den har firehjulstræk og to elmotorer samt gode pladsforhold og et fleksible interiør.

Bilen bliver en del af den elektriske I.D.-familie fra VW som er baseret på den elektrisk køretøj platform Modular Electric Drive Kit (MEB).

Måske er du interesseret i...