Her er de første billeder: Mere plads og udstyr i ny Opel Insignia Sports Tourer

Opel har nu løftet sløret for den nye Insignia. Bagagepladsen er øget med 100 liter på den nye Sports Tourer i forhold til forgængeren, og bilen kan nu klare op til 1640 liter med bagsæderyglænet lagt ned.

6. februar 2017 af Esben Skrumsager


Mere plads og mere standard- og sikkerhedsudstyr er nogle af kvaliteterne ved den nye Insignia Sports Tourer, som Opel nu har offentligjort de første billeder af. 

Den nye stationcar-udgave af Insignia rummer op til 100 liter mere bagageplads end forgængeren og kan nu klare op til 1640 liter, når bagsæderyglænet lægges ned. 

Automatisk nødbremse og Lane Keep Assist med styrekorrektion er standardudstyr på bilen, der også kan udstyres med avancerede LED Matrix-forlygter med 16 selvstændige LED-enheder i hver forlygte. Lyset tilpasser sig automatisk mod- og medkørende bilister uden at blænde, selvom det lange lys er permanent tændt i mørke.

Mere bagageplads i ny Insignia Sports Tourer og længere akselafstand giver bedre pladsforhold overalt i bilen. 

Insignia får også en række komfortdetaljer som mulighed for varme i bagsædet, varme i forruden og som på alle andre Opel-modeller varme i rattet.

Betydelig vægtreduktion

På tekniksiden er der ny otte trins automatgearkasse, nye benzinmotorer og nyt avanceret firehjulstræk.

Den nye Sports Tourer er op til 200 kilo lettere end forgængeren afhængig af version. På trods af denne betydelig vægtreduktion er bilens akselafstand 9,2 cm længere end den nuværende model, og sporvidden er forøget med 11 millimeter.

Bilen får debut på biludstillingen i Geneve den 7. marts 2017.

Måske er du interesseret i...