Fiat 500L

Helt ny familie-Fiat klar til november

Fleksibel indretning gør den til en direkte konkurrent til Opel Meriva. Længere 7-personers version følger i 2013

21. april 2012 af Mikkel Thomsager

Fiat 500L havde verdenspremiere på biludstillingen i Genève i marts. Her var kabinen dog ikke tilgængeligt. Med godt seks måneder til lancering i Danmark (november 2012) er Fiat nu klar til at vise kabinen, som Bil Magasinet havde lejlighed til at se ved en særlig visning på Fiats designcenter Centro Stile i Torino i denne uge.

Trods navnet og det let genkendelige Fiat 500-lignende ansigtstræk har Fiat 500L intet med den almindelige Fiat 500 at gøre. Teknisk set deler Fiat 500 teknik med Fiat Panda, mens 500L præsenterer en helt ny teknik, som i princippet er en videreudvikling af den nuværende Fiat Grande Punto.

Frontpanelet i Fiat 500L

Større end Grande Punto
Det er en såkaldt fleksibel platform, som gør det nemt at gøre platformen bredere og længere, alt efter hvilken bil, den skal bruges til. 500L er således større end den nuværende Grande Punto, hvilket omgående bliver klart, når du sætter dig ind i bilen.

Bag rattet får selv høje personer lyst til at køre førersædet op, og bag førersædet, er der rigelig knæplads til voksne, mens det bliver tæt, hvis tre voksne sætter sig ved siden af hinanden.

Bagsædet er delt 1/3-2/3, og begge sider kan skydes 10 cm frem og tilbage, men samtidig kan de både lægges ned og foldes. Bagagerummets gulvplade kan fjernes og placeres i to niveauer, så det følger bagsædet, uanset om lænet blot er lagt ned, eller sædet er foldet sammen, hvorved gulvet bliver plant.

Den fleksible platform gør det muligt at bygge mange andre biltyper på den samme teknik, og Fiat afslørede ved præsentationen af den nye 500L, at den kommer i en længere 7-personers version allerede næste år. Senere kommer en helt andet bil, med et ”mere emotionelt design”, som Fiats chef for designet af det europæiske modelprogram, Andreas Wuppinger udtrykte det, uden at uddybe det yderligere.

Fiat 500L ventes som sagt til Danmark til marts. Priser er endnu ukendt, men vi forventer, at den starter under 220.000 kr.

 

Indholdet fortsætter efter annoncen

Indholdet fortsætter efter annoncen

Indholdet fortsætter efter annoncen

Indholdet fortsætter efter annoncen