2018 Ford Ka+ Active Crossover studio front
Ford Ka+ Active Crossover

Ford Ka+ Active: Mikrobil med firehjulstrækker-look

Ford facelifter billigbilen Ka+ og tilføjer en semi-barsk version med øget frihøjde, plastikskærme og kromdetaljer ude og inde

6. februar 2018 af Steen Bachmann

--OPDATERET 7. februar---

Ford Danmark oplyser, at Ka+ indtil videre er taget af modelprogrammet.


Ford facelifter deres billigste model i Europa og tilføjer nye motorer og en ny crossover-version. Målet er at give modellen bedre komfort og brugbarhed, flere assistentsystemer og en kosmetisk opfriskning for og bag, og i kabinen. 

Ved den danske premiere for to år siden kritiserede vi Ka+ for at være bagefter konkurrenterne. Plastikken i kabinen virker billig, komforten er ikke noget at skrive hjem om, og bilen har kun fem gear. Da prisen var langt højere end det Dacia-niveau, den burde have ramt, dømte vi Ka+ ude.

Siden 2016 har Ford solgt 61.000 stk. af Ka+ i Europa, men langt flere i Sydamerika og Indien.

Mikkel Thomsagers første indtryk af Ka+ fra november 2016

Facelift med nye motorer

2018-modellen er opdateret med en dansktalende udgave af Ford’s SYNC 3 infotainment- og kommunikationssystem. regnsensor og forlygter med aut op/ned-blænd. 

Der introduceres en ny 3-cylindret turbobenziner på 1,2 liter med variabel ind- og udsugning, og en ydelse på 70 eller 85 hk. Her er også premiere på 1,5 TDCI diesel med 95 hk. 

Ford Ka+ Active Crossover interior
Ford Ka+ Active Crossover

Nyheden KA+ Active er en crossover med øget frihøjde og en lidt mere rå udstråling. 

"I 2017 solgte Ford mere end 200.000 SUV'er i Europa, og efterspørgslen efter biltypen stiger. Den nye Ford KA+ Active bringer crossoveren ud til flere målgrupper med en styling, man ikke forventer i denne bilklasse," Roelant de Waard, vice president, Marketing, Sales and Service.

Måske er du interesseret i...