2017 BMW 440i Gran Coupé aut.
2017 BMW 440i Gran Coupé aut.

Med den nye service er det muligt at få tre forskellige leasingtilbud på den samme bil. Den nye service er gratis for forbrugeren.

© A. Hansen

Forbrugerservice: Få tre leasingtilbud på samme bil

Det er nærmest umuligt at overskue leasingjunglen. Det forsøger yngre iværksættere at ændre med en ny service, der skal give overblik

19. september 2017 af Steen Bachmann

Autoagenten.dk påstår, at de kan give den almindelige forbruger overblik over leasing. Det er noget af en påstand, for hvordan sammenligner man to leasingtilbud, når betingelserne stort set altid er forskellige fra kontrakt til kontrakt?

Vi griber knoglen og fyrer fire hurtige af til medstifter af Autoagenten, Frederik Christiansen.

Hvad er Autoagenten?

“Autoagenten.dk er en service, som hjælper dig med at finde den billigste leasingkontrakt. Når du har fundet drømmebilen, kan du sende den ind til autoagenten.dk med dine kontaktoplysninger, så sender vi din forespørgsel ud til mere end 100 leasingudbydere. 24 timer efter vil du blive præsenteret for de tre bedste og billigste tilbud. Servicen er gratis og uforpligtende.”

Medstifter af Autoagenten, Frederik Christiansen
Medstifter af Autoagenten, Frederik Christiansen

Hvis jeg køber en bil på Bilbasen, er det nemt at sammenligne priser og få en idé om, om den er dyr eller billig. Men hvis jeg flexleaser, er der ikke to tilbud, der har ens betingelser. Hvordan kan I sammenligne tilbud på leasing? 

“Vi præsenterer dig for tre tilbud, da leasingselskaberne har forskellige betingelser og goder. Den billigste kontrakt er ikke altid den bedste. Nogle leasingselskaber fungerer godt som finansieringsselskab, men ikke som en bilforhandler. Bilen skal både købes samt sælges igen efter leasingperioden, her vil vi altid anbefale at vælge selskaber, som har erfaring inden for dette felt. Autoagenten er uafhængig af leasingselskaberne, da vi tager det samme gebyr for vores services for alle leasingudbyderne.”

Hvordan fastsætter I restværdien?

“Ud fra hvilken bil der er tale om, tjekker vi historikken på bilens pris. Her laver vi en konservativ afskrivning på bilen og dikterer, hvad restværdien skal være på kontrakterne, leasingselskabet sender os. Samtidig skal omkostninger såsom hjemsendelse af bilen, GPS-tracker og forsikring være inkluderet i deres tilbud, så vi kan udregne de totale omkostninger på bilen ud fra førstegangsydelse og den månedlige ydelse.”

2017 BMW 440i Gran Coupé aut.
2017 BMW 440i Gran Coupé aut.

BMW er et af de mest efterspurgte mærker. når vi taler flexleasing. Nyprisen på en 4-serie Gran Coupé er høj i Danmark, men bilen er til at komme i nærheden af, hvis man flexleaser den.

Jeg har fået tre tilbud fra tre leasingselskaber på en konkret BMW, der står i Hamborg. Hvilket selskab skal jeg vælge?

“Det er helt op til dig, men du vil blive rådgivet i, hvad der er vigtigt at tage med i dine overvejelser. Når vi gennemgår de tre tilbud med dig, vil vi fortælle dig kort om de tre forskellige leasingselskaber. Her vil vi anbefale dig at kigge på prisen, størrelsen af firmaet, hvilke biler de har erfaringer med, og deres vilkår. Har de kvalitetskontrol af bilen, før de køber den til dig, og vil de gerne hjælpe dig af med bilen efter leasingperioden.”

Måske er du interesseret i...