© iStock

Ferrari's øverste chef bekræfter: Vi bygger en SUV

Ferrari's direktør, Sergio Marchionne, løftet sløret for, hvordan Ferrari vil sikre sig en større bid af markedet i fremtiden.

10. oktober 2017 af Anders W. Vorup


Under en samtale hos New York Stock Exchange bekræftede Ferrari's præsident Sergio Marchionne fornylig, at mærket er yderst seriøse omkring en ny slags Ferrari. Han fortalte journalister, at det ville tage omkring 30 måneder før de kunne anslå et produktionsantal af den nye ”FUV” model, som han refererede til. Det skriver Motor1.com..

- Vi er seriøse omkring det her. Vi bliver nødt til at lære, hvordan vi mestrer dette helt nye forhold mellem eksklusivitet og mængden af produkter. Derefter skal vi balancere med vores ønske om at gro, hvilket skal ske med bredden af vores produktportefølje, siger Sergio Marchionne.

Det er virkelig en stor overraskelse, at Ferrari begiver sig ud i et SUV-eventyr, men det er nok hjulpet godt på vej af Lamborghini's fremtidige planer. Lamborghini forventes nemlig at præsentere deres SUV, Urus, i starten af december. 

Marchionne har tidligere været fortaler for et øget produktionsantal hos Ferrari. Ikke et øget produktionstal af nuværende modeller, men en forøgelse ved salg af flere modeller. Det lader til at blive en realitet, når Ferrari præsenter deres kommende ”FUV”. 

Måske er du interesseret i...