Lørdag er der mulighed for at møde masser Ferrari'er på vej tværs gennem Danmark.
Lørdag er der mulighed for at møde masser Ferrari'er på vej tværs gennem Danmark. © A. Hansen

Ferrari-karavane gennem Danmark lørdag. Se ruten her

Ferrari i Danmark fejrer 70 års jubilæum med 70 Ferrari'er der køre tværs gennem Danmark lørdag

2. juni 2017 af Bil Magasinet

Ferrari fylder 70 som mærke i år og jubilæet fejres med events over hele verden af både producenten selv mærkets over 200 forhandlere.

I Danmark har den officielle forhandler "Formula Automobile" arrangeret  et "Rally Dinamarca" for kunder og ejere af Ferrari-biler i Danmark. Turen finder sted fra lørdag morgen (den 3. juni), hvor starten går i Aalborg kl. 10.00.

Derefter går turen syd på med pit stops i Skanderborg, Vejle, Nyborg og Karlslunde inden det afsluttede stop i København, hvor hele karavanen liner op foran Øksnehallen i Københavns centrum.

Karavanen på 70 biler vil præsenterer alle nuværende modeller samt et stort antal af historiske modeller inklusive F40 og LaFerrari.
Karavanen på 70 biler vil præsenterer alle nuværende modeller samt et stort antal af historiske modeller inklusive F40 og LaFerrari. © A. Hansen

På turen gennem Danmark vil karavanen løbende bliver større. 

Til start i Aalborg ventes 50 Ferrari'er. Turen derfra går gennem Rebild Bakker, forbi Mariager Fjord og til MyGarage i Vejle kl. ca. 12.45.

Her vil yderligere ca. 10 Ferrari'er støde til, så karavanen er oppe på 60 biler inden ruten går mod øst. Ved Karslunde syd for København støder yderligere ca. 10 biler til, så i alt 70 Ferrari'er ankommer til Øksnehallen i København, kl. ca. 17.45.

Her vil bilerne blive linet, og det bliver noget af et skue. Ifølge "Formula Automobile" venter man alle modeller de seneste 20 års program plus ældre og eksotiske modeller som 275 GTB, F40, LaFerrari og den nye GTC4lusso.

Her er ruten:

Ankomst: 08.30, Afgang: 10.00: Hotel Comwell Hvide Hus: Vesterbro 2, 9000 Aalborg
Ankomst: 11.45, Afgang: 12.00: Pitstop Skanderborg: Ørstedsvej 6, 6660 Skanderborg
Ankomst: 12.45, Afgang: 14.15: Mygarage Vejle: Wittrupvej 1, 7120 Vejle Ø
Ankomst: 15.45, Afgang: 16.00: Pitstop Nyborg: Hjejlevej 107, 5800 Nyborg
Ankomst: 17.00, Afgang: 17.15: Pitstop Karlslunde: Køge Bugt Motorvejen 295A, 2690 Karlslunde
Ankomst: 17.45 – 19.30 Udstilling ved Øksnehallen: Halmtorvet 11, 1700 København V

Bil Magasinets redaktør Mikkel Thomsager kører med i sin sorte Ferrari 360 Spider fra Aalborg til endemålet.

Enzo Ferrari (nr. 2 fra højre) overværer arbejdet med en Ferrari-motor.
Enzo Ferrari (nr. 2 fra højre) overværer arbejdet med en Ferrari-motor. © Ferrari

Måske er du interesseret i...