Ellers tak: Priserne på ny Nissan Micra begynder ved 139.900 kr.

Nissan har sendt en ny Micra på gaden. Billigste version koster 139.900 kr., men den skal du ikke købe. Heldigvis byder Micra's modelprogram på en række bedre alternativer.

11. maj 2017 af Mathias Brandt

Nissan har valgt "individualisering" som entaf sine nye markedsføringsværktøjer i forbindelse med lanceringen af en nye Micra. Det betyder, at bilen farve- og stylingmæssigt kan sammensættes på mere end 125 måder. Kunderne kan både sammensætte farver indeni og udenpå Micra. 

Kvaliteten på interiøret er højnet i forhold til den forrige Micra. Nu er det blevet tofarvet og har bløde materialer.

Micra kan også fås med Around View Monitor, der består af fire kameraer, som giver et fugleperspektiv af bilen på skærmen inde i kabine, således at parkering og manøvrering af bilen bliver en del lettere.

Tre motorer og fem udstyrsvarianter

Den nye Nissan Micra kommer med to benzinmotorer; en 1-liters med 73 hk, og en 0,9-liter med turbo og 90 hk samt en 1,5-liters turbo diesel med 90 hk. Disse kan kombineres i forskellig grad med fem udstyrsvarianter og diverse tilbehørspakker.

Priser fra 139.900 kr.

For de 139.900 kr. får du en 1-liters med laveste udstyrsniveau ’Visia city’. Her får du blandt andet automatisk nødbremse, forlygter med automatisk op- og nedblænding samt vognbaneassistent. 

Desværre er noget så essentielt som aircondition ikke standard, men for 5.200 kr. hopper du et udstyrsniveau op til ’Visia’ hvor aircondition trods alt er inkluderet. 

Dyreste Micra med benzinmotor og højeste udstyrsniveau ’Tekna’ koster 179.100 kr. Vil du hellere have en diesel, begynder den billigste ved priser fra 175.100 kr. og op til 204.100 kr.

Den nye Micra kan opleves ved landets forhandlere i weekenden den 20. og 21. maj. 

Måske er du interesseret i...