Dette er Aria Group's bud på designet til Corvette's kommende centermotoriserede bil.

Denne Corvette med centermotor er noget af de smukkeste, vi længe har set

Corvette har længe arbejdet på en centermotoriseret bil, men nu kommer Aria Group og overhaler dem indenom med dette stilrene design. Lad os håbe, Corvette har noget lignende i tankerne.

4. december 2016 af Mathias Brandt

Aria Group er et design- og produktionsfirma, som blandt andet udvikler og bygger konceptbiler for flere store bilproducenter. De hjælper blandt andet Singer Porsche med at udvikle deres biler.

Da vi faldt over disse billeder af “Fast Eddy”, blev vi ret begejstrede. Specielt fordi vi ved, at Corvette faktisk er i gang med at udvikle en centermotor-bil. Den er udviklet i letvægtsmaterialer som aluminium og kulfiber, som holder vægten nede på omkring 1.500 kilo. 

Vi fangede ejer og medstifter Clive Hawkins for at høre lidt mere om bilen og tankerne bag.

– Fast Eddy var kælenavnet for Ed Taylor. Han var en Vice President for design i de gyldne år hos GM og samtidig ansvarlig for mange biler i virksomhedens historie, herunder C4 Corvette. Ed var far til Charles Taylor, en af ​​Aria's stiftere, men døde for et par år siden. Han var en ivrig og passioneret tilhænger af vores vision, da vi startede Aria. Han hjalp os med hans visdomsord og opmuntring, mens vi byggede virksomheden. Han er kærligt savnet, fortæller Clive Hawkins.

Inspireret af konceptbil fra 1977

Bilens former og centermotor-layout er i høj grad inspireret af konceptbilen Chevrolet Aerovette XP-882 fra 1977.

Hvor længe har bilen været undervejs?
– Bilen har været på tegnebrættet de sidste par år. Men design og teknisk udvikling har vi kun arbejdet på de seneste seks måneder.

Kan den køre?
- Målet med programmet er nu at udvikle et fuldtkørende køretøj. Ingeniørerne er allerede godt på vej i denne udvikling. Med dette koncept tester Aria kundernes interesse og passion for bilen, og det er dem, som afgører, om den kommer til live.

Har I nogen planer om at sætte "Fast Eddy" produktion?
- Det er for tidligt at sige. Vi har i den grad evnerne til at bygge bilen. Over de sidste 20 år har vi arbejdet på hundredvis af projekter for næsten alle bilfabrikanter – både i USA og internationalt. Singer Porsche er et godt eksempel på vores evner til at fremstille biler i små antal.

- Alle bildesignere vil jo gerne se sine kreationer kommer til live, og det gælder i høj grad også for en bil så dramatisk som Fast Eddy. Det første skridt har været at vise Fast Eddy for offentligtheden for at se deres reaktioner, og de har været virkelig positive.

Har I været i kontakt med GM i udviklingsprocessen?
- Vi har gode venner hos General Motors og de ved, hvor passionerede vi er. Vi byggede denne bil for at fejre Ed, hans stolte år hos GM og hans kærlighed til virksomheden. Vi har arbejdet sammen med GM på mange projekter gennem årene og har stor respekt for, hvad de gør, men det er ikke noget, de har bedt os at gøre.

Bilen bliver udstyret med en V8'er, der yder 650 hk og har en vildt moment på 880 Nm. De har hverken oplyst topfart eller 0-100 km/t-tid, men langsom bliver den helt sikkert ikke. 

Måske er du interesseret i...