Den nye konge af Nürburgring

Superbilen SCG 003 har slået Pagani Zonda R's rekord på Nürburgring, og nu tripper Koenigsegg One:1 for at gøre det samme. Det bliver et sjovt år på Ringen.

7. april 2015 af Christian Thestrup


Mens du nød påsken hjemme i haven eller på altanen, havde folkene fra Scuderia Cameron Glickenhaus anderledes fart på. De brugte nemlig helligdagene til at slippe den nye SCG 003 Competizione fri på Nürburgring, og det kunne den tilsyneladende godt lide. Bilen registrerede en omgangstid på 6:42, hvilket er markant hurtigere end den tidligere rekord på 6:47, der blev sat af en Pagani Zonda R.



Dermed ser vi ud til at gå et sjovt år i møde på Nürburgring. Holdet bag SCG 003 har nemlig meldt ud, at tiden blev sat med motorbegrænsning og ekstra vægt i bilen, for at den kunne opfylde reglerne i GT3-klassen, men hvis de får frit spil, mener de, at bilen kan komme rundt på banen på omkring 6:30. Og det er samme tid, som Christian von Koenigsegg i december meldte ud, at han i 2015 vil gå efter med hyperbilen Koenigsegg One:1



Hvis du ikke før har hørt om SCG 003 Competizione, kan vi nævne, at den er ejet af amerikaneren James Glickenhaus. Han begyndte karrieren som filminstruktør og står blandt bag "The Exterminator" og "The Protector" - sidstnævnte med Jackie Chan i hovedrollen - hvorefter han tjente en formue som finansiel investor. Hvis du vil have dig egen Scuderia Cameron Glickenhaus 003 C/S, begynder prisen ved 16 millioner kr. uden afgifter. Den er bygget helt i kulfiber og ydstyret med en 3,5 liters Honda V6 racer-motor med to turboer.

 

Måske er du interesseret i...