Stortest Bil Magasinet 2017, Seat Ibiza, Ford Fiesta, Suzuki Swift, Nissan Micra, Kia Rio, Mazda 2
© Bil Magasinet

Dansk nybilsalg er såret, men det bløder i England

Det danske nybilsalg faldt en smule i 2017 i forhold til 2016, men den er helt gal i Storbritanien

11. januar 2018 af Mikkel Thomsager

221.817 solgte nye personbiler i Danmark i 2017 ligner ikke et ærgerligt tal, men det er faktisk en nedgang på 0,5 procent i forhold rekordsalget i 2016 (222.917). Bortset fra Storbritanien er Danmark næsten ene om at præstere en nedgang i nybilsalget i 2017.

Faldet i Danmark skal formentlig ses i lyset af usikkerheden omkring omlægningen af bilafgifterne i oktober. 

I september faldt salget af nye biler med 22 pct i forhold til samme måned i 2016, og det fald blev ikke genvundet i de efterfølgende måneder, hvor salget var på ca. samme niveau som i samme periode i 2016.

Dermed endte det samlede salg for 2017 altså på en lille nedgang, som de danske bilimportører dog ikke bekymrer sig om.

Direktør for De Danske Bilimportører, Gunni Mikkelsen, udtaler i anledning af resultatet.

"Hos Bilimportørerne glæder vi os over det meget fine resultat for året og ikke mindst den positive udvikling, som vi nu har set gennem flere år. Vi er overbeviste om at tilliden hos forbrugerne og erhvervslivet har været afgørende for den efterspørgsel som vi har set, og vi tror på en fortsat ganske pæn efterspørgsel."

For kun 99 kr. kan du få tre numre af Bil Magasinet, direkte ind af brevsprækken. Klik hér

Vauxhall Astra 2017, rød

Opel hedder Vauxhall i Storbritanien. Bortset fra badges og logoer er bilerne identiske, og flere af dem produceres også i Storbritanien. Men det anglofile salg faldt i 2017.

© Vauxhall

Brexit slår igennem

Italien topper den europæiske salgsfest med en fremgang på 8,7 pct. i forhold til 2016. Derefter følger Spanien med 7,8 pct., Frankrig med 5,3 pct., og Tyskland med 3,0 pct.

Storbritanien synes derimod at være ramt af Brexit. Her faldt nybilsalget i 2017 med 5,0 pct i forhold til 2016.

Faktisk var faldet alene i december på 14 pct. i forhold til samme måned 2016, og det vigende salg begynder nu at få konsekvenser for britisk bilindustri.

De dyre mærker klarer sig ganske vist godt. De nyder formentlig godt af den gode økonomiske stemning, der er i resten af Europa. 

Men den almindelige indbygger i Storbritanien er forsigtig, formentlig fordi landets udtræden af EU (Brexit) skaber usikkerhed om fremtiden. Det har allerede ført til fyringer på Vauxhalls (Opel) fabrikker.

Måske er du interesseret i...