Aston Martin DB11, Gaydon, factory
Aston Martin DB11, Gaydon © PR

Britiske sportsvogne storsælger på trods af Brexit

Aston Martin og McLaren Automotive solgte flere biler end nogensinde i 2017. Mærkerne hyrer folk og går fra ét- til toholdsskift på fabrikkerne for at kunne følge med

7. januar 2018 af Steen Bachmann

Aston Martin har offentliggjort deres salgstal for 2017. Med 5.117 solgte biler er salget steget med 58 pct. i forhold til 2016 – det skyldes primært lanceringen af den nye DB11, som der er lange ventetider på. 

Også dyrere og mere specielle modeller som Vanquish Zagato og den sidste version af den gamle Vantage, GT8, har bidraget til succesen. Der er ialt bygget 58 håndbyggede specialmodeller.

“Det stærke salg viser, at vores Second Century plan (som blev lanceret, da mærket fyldte 100 år i 2016, red.) bygger momentum. Fase to i planen vil være gennemført i løbet af 2018 med introduktionen af en ny model til erstatning for Vanquish, og indledningen af produktionen af den nye Vantage. Det vil sikre en øget indtjening," siger Dr. Andy Palmer, CEO for Aston Martin.

2017-salget var det højeste i ni år. Det blev primært drevet af markederne i Nordamerika, Storbritannien og Kina. 

Ny fabrik til første Aston Martin-SUV

Aston Martin har genåbnet den originale fabrik i Newport Pagnell, der blev lukket i 2007. Her skal der holdes liv i mærkets arv. Det første projekt bliver en serie på 25 eksemplarer af Aston Martin DB4GT Continuation, der vil blive bygget nøjagtigt efter de originale specifikationer fra 1959. Den nye DB4GT er en racerbil, der ikke vil kunne indregistreres, og alle 25 stk. er solgt. 

I efteråret indledtes bygningen af en ny fabrik i St. Athan i Wales, der skal være køreklar i 2019. Her skal Aston Martins første SUV med navnet DBX bygges. 

Aston Martin DB11, rear, white
Aston Martin DB11 V8

Det går også godt for McLaren

McLaren Automotive har base i Woking i det sydlige England og solgte ialt 3.340 biler i 2017, hvilket er rekord for mærket. 

To ud af tre biler var fra Sports Series-familien og blev primært købt af nye kunder. De resterende biler var fra Super Series-familien.

Læs mere om McLaren på bilmagasinet.dk

Sports Series solgte 2.119 stk., hvilket var en stigning fra 2.031 biler i 2016. Efter lanceringen af McLaren 720S i marts 2017 blev salget af Super Series på ialt 1.221 biler. 

For at kunne leve op til den stigende efterspørgsel og lanceringen af nye modeller blev der etableret skiftehold på McLaren Production Centre i Woking i 2016. Her bygges bilerne i hånden, før de sendes ud til de mere 80 forhandlere over hele verden. Fabrikken bygger p.t. op til 20 biler om dagen. 

Bil Magasinet kører den nye McLaren 570S Spider

McLaren 720S Spider, blue, front, roof open
McLaren 720S Spider © PR

Måske er du interesseret i...