Britiske bilmagere klar med spritny stationcar – tag godt imod Jaguar XF Sportbrake

Hos Jaguar-fans med hang til rummelighed har mærkets sportslige SUV siden lanceringen i 2016 været den eneste rigtige løsning. Men nu er briterne klar med en helt ny XF Sportbrake.

14. juni 2017 af Esben Skrumsager


Den nye XF Sportbrake fører Jaguar tilbage til et førsteklasses stationcarsegment med en bil, der skal sætte nye standarder for anvendelighed og bekvemmelighed, der gør køreturen både mere sikker, smart og afslappet.

- Ligesom på XF Sedan har hver linje på Sportbrake et klart formål, der giver den en hurtig og fejende silhuet. Det giver bilen en fornemmelse af fart og med en meget dynamisk fremtoning. Og resultatet er, synes jeg, at den ser lige så sporty ud som Sedan – om ikke mere, lyder det fra Ian Callum, der er designdirektør for Jaguar.

Opsætningen af ophænget er blevet kalibreret, så det afspejler de ønsker, der har været til stationcarmodellen, så den ifølge Jaguar nu skulle fremstå med smidige og dynamiske køreegenskaber. Selvregulerende luftaffjedring bag er monteret som standard for at sikre, at XF Sportbrake opretholder sin stabilitet, selvom den er fuldt lastet.

Længere og kortere – grønnere og hurtigere

Den nye Sportbrake er 6 mm kortere end den forrige model, men akselafstanden er forlænget med 51 mm til 2.960 mm, hvilket i praksis giver både bedre benplads på bagsædet og øger bagagerumskapaciteten en smule, så det nu kan rumme 565 liter – eller generøse 1.700 liter, når bagsæderne er foldet ned. De bagerste ryglæn kan udløses med separate greb, der er placeret inde i sidepanelerne i bagagerummet bag i bilen eller med grebene på selve ryglænene. 

Sortimentet indledes med en baghjulstrukket 163-hestes turbodiesel, hvor det teoretiske brændstofforbrug lyder på 22,2 km/l.

I den anden ende af ydelsesspektret kan man vælge en 300 hestes diesel-V6'er. Sammen med en ZF 8-trins automatisk gearkasse og firehjulstræk giver denne kombination sportsvognsydelse med en acceleration fra 0 til 100 km/t på 6,6 sekunder. På benzinsiden leverer den største motor 250 hk.

Den nye XF Sportbrake leveres med en række nye funktioner heriblandt Tow Assist-teknologi og Jaguars hårdføre Activity Key, hvor brugerne kan låse bilen, mens de dyrker udendørs sport eller andre aktiviteter, uden at de behøver at bekymre sig om at miste deres bilnøgle. 

Førerne kan også indstille maks. åbningshøjde for den bevægelsesstyrede bagklap for at forhindre skade, hvor bilen er i højdebegrænsede områder, som f.eks. i parkeringshuse og garage.

Jaguar XF Sportbrake kan erhverves til priser fra 646.900. - 

Motorprogrammet i Jaguar XF Sportbrake

163 hestekræfter
2.0 diesel
4 cylindre
0-100: 9,4 sek.
Km/l: 22,2
Baghjulstræk
Automatgear (kan også fås med manuelt gear)

180 hestekræfter
2.0 diesel
4 cylindre
0-100: 8,8 sek.
Km/l: 20,8
Baghjulstræk
Automatgear

180 hestekræfter
2.0 diesel
4 cylindre
0-100: 8,9 sek.
Km/l: 20,0
Firehjulstræk
Automatgear

240 hestekræfter
2.0 diesel
4 cylindre
0-100: 6,7 sek.
Km/l: 17,2
Firehjulstræk
Automatgear

250 hestekræfter
2.0 benzin
4 cylindre
0-100: 7,1 sek.
Km/l: 14,7
Baghjulstræk
Automatgear

300 hestekræfter
3.0 diesel
6 cylindre
0-100: 6,6 sek.
Km/l: 17,5
Baghjulstræk
Automatgear

Måske er du interesseret i...