BREAKING: Supercar Sunday til Viborg den 3. september

Bil Magasinets succes med uformelle superbils-sammenkomster flytter fra København til Viborg for en søndag

17. august 2017 af Mikkel Thomsager

Supercar Sunday er en uformel sammenkomst for bilentusiaster med en forkærlighed for mange hestekræfter. 

Stævnemøderne kører på andet år ved arkitekten Aren Jacobsens fredede tankstation i Skovshoved hver søndag, hvor "Olivers Garage" byder på gratis kaffe til de, der kommer i superbil.

Men alle er velkomne, det kræver ikke tilmelding og det er gratis både at være med og se på.

Søndag den 3. september flytter vi hele molehytten til Viborg, hvor firmaet Expo Partner på Vestervang 8 lægger P-plads og udstilling til fra 11.00 til 13.00.

Du kan tilmelde dig arrangementet her

Expo Partner er specialist i opbygning af udstillings-stande, som tegnes og bygges på adressen, men i firmaet findes adskillige bilentusiaster, som også har fyldt salgsudstillingen af udstillingsstande med biler.

På Supercar Sunday Viborg er der også fri adgang til udstillingen, hvis vejret skulle blive en belastning.

Ferrari og andet godt at se på

I København byder Olievers Garage på gratis kaffe til fremmødte med en superbil. I Viborg byder Expo Partner på en gratis pølse med brød til fremmødte med en superbil, men alle er velkomne til at kigge med.

Og der skulle bliver nok at kigge på. 

Ud over Expo Partners egen samling, der blandt andet omfatter Ferrari 360 Challenge Stradale, Ferrari 430 challenge, Lamborghini Urraco og flere, har vi allerede nu tilsagn fra flere midtjyder, der kommer med interessante biler.

Bil Magasinet tager også biler med, her iblandt nogle af vores egne, som ofte optræder i Bil Magasinet, samt en Mercedes E63 AMG S og en Aston Martin og flere.

Vi glæder os vildt til at se Supercar Sunday i midtjysk format.

I videoen herunder (25 sek.) kan du se parkeringspladsen hos Expo Partner, som vi håber at fylde med Superbiler den 3. september.

Supercar Sunday København aflyst søndag

Den københavnske Supercar Sunday kører for sidste gang i 2017 i Bil Magasinet regi søndag den 27. august fra 10.00-12.00. 

Til gengæld må vi aflyse førstkommende søndag den 20. august på grund af "IRONMAN Copenhagen", der kører cykle-etapen på strandvejen forbi tankstationen, hvorfor der ikke er adgang.

Måske er du interesseret i...