vinter is slud rim isslag
© Vejdirektoratet

4 ting, du skal vide om is på vejbanen

Selv om vi har haft en mild og våd vinter, betyder det ikke, at Vejdirektoratets saltbiler har holdt stille i garagen. Her går vi i dybden med de fire slags is og rim, du møder på danske veje

2. februar 2018 af Steen Bachmann

DMI lover vinterligt vejr i weekenden med sludbyger og temperaturer omkring frysepunktet. Uanset om du er ny eller erfaren bilist er det værd at vide, hvad der kan gøre vejene glatte.

1. Rim

Rim er den mest almindelige glatføresituation i Danmark. Rim dannes, når vejbanens temperatur er under 0 °C samtidig med, at dugpunktstemperaturen ligger over vejtemperaturen.

Rim kan dannes på alle tidspunkter af døgnet, men en typisk farlig vintersituation er, når vejbanen er under frysepunktet efter en klar vinternat med meget fugt i luften for eksempel ved tilstrømning af luft fra havet.

Rim kan i de fleste tilfælde forudses, og derfor saltes der næsten altid præventivt mod rim, det vil sige inden rim bliver dannet.

2. Snefald

Snefald er nedbør i form af iskrystaller, der kan klæbe sammen til snefnug. Ved let snefald kan man smelte sneen væk med salt, men ved større snefald må sneen ryddes væk.

Hvis det er muligt, saltes præventivt inden et snefald starter for at forhindre, at sneen bliver kørt fast på vejbanen.

Under snefaldet bliver sneen ryddet væk af vejbanen med sneplove. Når det er holdt op med at sne, saltes der igen for at fjerne den resterende sne, plovene har efterladt og forhindre, at frysende våde vejbaner opstår.

saltning vinter
© Vejdirektoratet

3. Islag = frysende våde vejbaner

Nedbør som regn kan danne islag (=isbelægning) på vejbanen.

Efter et regnvejr kan det klare op med stor udstråling - det vil sige klar himmel. Derved kan vejtemperaturen falde til under 0 grader. Så er der risiko for frysende våde vejbaner.

Frysende våde vejbaner efter regn kan også dannes, selvom vejtemperaturen ikke øjeblikkeligt falder til under 0 grader, blot lufttemperaturen bliver negativ. Frysende våde vejbaner kan på kort tid give ekstremt glatte veje.

Frysende våde veje efter et regnvejr kan optræde vinteren igennem - det bestemmes af temperaturerne. I den sene vinter og i foråret kan frysende våde veje også dannes af frysende smeltevand efter solskinsdage, hvis der ligger snevolde langs vejene.

4. Isslag = frysende regn

Isslag opstår i vejrsituationer, hvor atmosfæren gennemgående er kold, men i få hundrede meters højde findes et varmere lag med temperaturer over 0 grader. 

I sit fald mod jorden når nedbøren derfor at smelte, men den afkøles igen nær jordoverfladen. Det kaldes underkølet regn. Når dråberne rammer jorden splatter de ud og fryser med det samme og danne et ispanser på veje og andre overflader.

Derfor salter Vejdirektoratet

"Vores tal viser, at vi indtil videre i denne vinter faktisk har brugt lidt mere salt, end vi plejer at gøre på en normal gennemsnitsvinter,” siger områdechef Charlotte Vithen fra Vejdirektoratet. 

”Det skyldes, at det kolde og fugtige vejr kræver en stor indsats mod rim og is på kørebanen. Mange trafikanter tror måske, at vores vintertjeneste nærmest kan holde fri, så længe dagstemperaturen holder sig på den rette side af frysepunktet, men det er langt fra tilfældet. Vi er nødt til at være aktive med saltbilerne for at holde vejene sikre og farbare til glæde for bilisterne.”  

Fakta

Samlet set har Vejdirektoratets saltbiler ved midten af januar brugt 26.555 tons salt i denne vinter. Det er godt 6 procent mere end på dette tidspunkt i en gennemsnitlig vinter.

Saltbilerne er indtil videre blevet aktiveret i det, der svarer til 47 landsdækkende udkald, hvilket også er en smule over normalen.

Eftersom et landsdækkende udkald sender omkring 130 saltbiler på gaderne, så betyder det, at Vejdirektoratet havde 3.400 enkeltture med saltspredere ude at køre i december måned.

Følg vinteren på Vejdirektoratets trafikkort

Måske er du interesseret i...