Kia Ceed GT til 285.000 kr.

Kia er storsponsor til fodbold-VM i Brasilien. Det markeres ved at sænke prisen på den 204 hk stærke GTI

1. april 2014 af Søren Juul

Kia kaster en frygtelig masse penge i FIFA World Cup 2014 som sponsor. Det markeres herhjemme med en billigere variant af Ceed GT, der er lige så køreglad som dén, vi tester i videoen her, men som har lidt mindre udstyr.

Kia Ceed GT FIFA har unik frontgrill, dybere kofangere for og bag, juvel-lignende fire-punkts LED-kørelys, special designede tågelygter for og bag, dobbelt udstødningsrør, 18” alufælge med røde bremsecalipre og skørter.

Indvendigt er her Recaro-sportssæder, alu-pedaler, 7” skærm, GT læderrat/gearknob, Bluetooth, LED baglygter/sideblink, fire elruder, elklapspejle, velkomstlys under sidespejl, fartpilot, reservehjul, tonede tuder bag, 2-zone klimaanlæg, bagagerumspakke, sædevarme, varme i rattet samt armlæn bag.

For at få prisen ned under 300.000 kr. må du undvære adaptive xenon forlygter, elektronisk nedblændeligt bakspejl, bakkamera, nøglefri adgang, elektrisk håndbremse, parkeringssensor, ventilation i bag og regnsensor.

Priser

Kia Proceed GT FIFA World Cup Edition (3-dørs): 289.999 kr.

Kia Ceed GT FIFA World Cup Edition (5-dørs): 299.999 kr.

FIFA-varianten fås også som varebil til 174.999 kr. + moms (28.882 kr.) for 3-dørs og 179.999 kr. + moms (29.651 kr.) for 5-dørs. Kampagnemodellen kan leveres maj/juni 2014.

Måske er du interesseret i...