Hør den vilde motorlyd fra den nye Porsche 911

Motoren i den nye Porsche 911 Carrera S er udstyret med turbo, men det ødelægger heldigvis ikke lydsporet

27. februar 2016 af Anders Richter

Porsche har netop sendt en ny generation af den ikoniske 911 på gaden, og der er virkelig sket noget i motorrummet. Motorerne i selv de mindste Carrera og Carrera S-varianter er nu udstyret med turbo, hvilket giver flere muskler ved de lave omdrejninger, men der er også en risiko for, at noget af motorlyden forsvinder. 

Derfor satte vi os for at finde ud af, om det nu også er tilfældet. Så vi ringede til Porsche Danmark og spurgte, om vi kunne få lov til at låne nøglerne til deres nye Carrera S. Det kunne vi heldigvis godt! Ja, vi fik endda lov til at beholde den i to dage (jaaaa! Vi har verdens bedste job!), og som en fin detalje havde Porsche monteret en original sportsudstødning på den 911 Carrera S, vi fik lov til at låne. Systemet koster lidt over 50.000 kr. ekstra.

Bedøm selv, om det er pengene værd i klippet nedenfor. 

Richters Garage er en blog skrevet af redaktionschefen på Bil Magasinet, Anders Richter. Her handler det om ældre køretøjer, investeringsbiler og masser af mekanik. Bloggen handler dog også om livet i selskab med en vognpark, der i øjeblikket består af en Porsche 944 Turbo (nej, det er ikke en Audi-Porsche!) fra 1987, Porsche 996 Turbo (min barndoms drømmebil) en BMW 750i E32 med V12-motor (ja, den går 3 km/l på literen i byen!) fra 1988, en BMW M3 3,2 E36 (den er gul, og hvad så?) fra 1998 samt en Moto Guzzi V7 Sport (smuk at se på, hård at køre...) fra 1973.

Følg Richters Garage på Instagram og få daglige opdateringer.

Ris, ros eller idéer til emner på bloggen modtages gerne på andersr@benjamin.dk

Måske er du interesseret i...