Heltene fra før finanskrisen

Kom med bag kameraet til testen af brugte monster-SUV'er i det nye nummer af Bil Magasinet

20. maj 2015 af Bil Magasinet

Den originale Porsche Cayenne Turbo er et monster på 2,4 ton, der får jorden til at skælve, når den store V8-motor med to turboladere kommer over 5.000 o/min. Den var forrygende, da vi første gang testede den i 2003, men hvordan er den at køre efter 230.000 km?
Se den sorte Cayenne Turbo fra artiklen hos House of Cars

Volvo XC90 V8 kører med en overraskende veloplagt og vellydende 4,4-liters V8-motor udviklet af og bygget hos Yamaha i Japan. Den trækker hårdt ved høje omdrejninger, og passer forbløffende godt til den komfortable 7-personers familiebil. Men er det så et godt brugtkøb?
Se Volvo'en fra artiklen hos Niels Johannesen Biler

Endelig har vi også en Range Rover med. Kongen af Udgifter stiller her i en udgave, der burde være lidt mere fornuftig end dén med V8-benzinmotor, nemlig en 6-cylindret turbodiesel rækkemotor fra BMW. Det er nu ikke fordi, den ligefrem er billig i drift...
Se den store Range Rover fra artiklen hos Niels Johannesen Biler

Kom med ud at køre i de tre brugte kæmpebiler i det nye Bil Magasinet, og kom med bag kameraet her:

Måske er du interesseret i...