Bil Magasinet i Los Angeles: Spritny CX-5 viser Mazda's nye designfilosofi

Forud for den officielle åbning af biludstillingen i Los Angeles har Mazda løftet sløret for en ny CX-5, som skal vise vejen designmæssigt for kommende modeller. Mikkel Thomsager har set nærmere på bilen.

16. november 2016 af Mikkel Thomsager

2. generation af Mazda CX blev lanceret i nat dansk tid på Los Angeles Auto Show i USA. Mazda præsenterer det som en helt ny retning for deres design filosofi, som de kalder Kudo. Reelt er der mest tale om evolution med tilhørende tekniske forbedringer.

CX5 var den første Mazda udviklet af japanerne selv, efter at de havde forladt Ford-samarbejdet, og CX5 præsenterede både teknik og design for en hel familie af bil-modeller. Siden kom Mazda6, Mazda3 og Mazda CX3, der bygger på de samme tekniske og design-mæssige grundelementer.

Det meste af den nye teknik har vi allerede set i de opdaterede Mazda6, men CX5 fået en hidtil mest omfattende design-optimering. Den holder sig fortsat under "Kudo" begrebet, som er japansk for en stemning, men den nye CX5 er strammet op. Linjerne er renere, kølergrillen er blevet større og karrosseriet er sænket hvilket giver CX5 et mere aggressivt udtryk.

De grundlæggende dimensioner er uændrede, og det er bagagerum og kabinens rummelighed således også, men kabinen skulle ifølge Mazda selv være blevet mere luksuriøs, med brug af bedre materialer. Det første indtryk understøtter dette, men næppe, så CX5 flytter en klasse op.

Hvad priserne bliver vides endnu ikke. Den danske importør forventer at introducere den i løbet af foråret.

Mere

Måske er du interesseret i...