Alt hvad du skal vide om BMW's nye mini-SUV

BMW X1 byder på fedt design, fine motorer og gode køreegenskaber, men der er også en pris, som skal betales

4. februar 2016 af Anders Richter

BMW har ramt helt rigtigt med sin nye X1, som kan stort set alt det, en familie kræver i vor tid. Der skal først og fremmest være plads til en hel familie, dernæst skal bilen se fantastisk godt ud og sidst men ikke mindst skal den være komfortabel. Alt det kan den nye BMW X1, som er et kæmpestort skridt i den rigtige retning i forhold til den gamle X1, som ikke var specielt vellidt på Bil Magasinet's redaktion. 

Historien om den nye X1 er en helt anden og noget mere positiv. X1 er baseret på den samme forhjulstrukne grundkonstruktion som 2-serie Active Tourer og Gran Tourer. Som udgangspunkt får du derfor forhjulstræk i BMW X1, selv om du godt kan tilkøbe xDrive-firehjulstræk, hvis du ønsker. 

Prisen starter ved 452.340 kr. for den mindste 1,5-liters benziner med 136 hk, forhjulstræk og manuelt gear. Vores testbil, som du kan se i videoen nedenfor, er i stedet den næststørste dieselmodel med firehjulstræk, 190 hk og automatgear, hvilket får prisen til at stige til lige over 600.000 kr. BMW har dog samtidig valgt at stoppe testbilen med hele rækken af lækkert ekstraudstyr, og derfor krydser prisen 900.000 kr., hvilket er ret vanvittigt for en bil i denne klasse.   

Hvis du gerne vil se, hvad du får for pengene, så kig med i video'en nedenfor, når Anders Richter giver en hurtig rundtur i BMW's nye mini-SUV.

Måske er du interesseret i...