Træt af kedelige biler? Så tjek Årets Biler 2014

Bil Magasinets egen årbog er på gaden propfyldt med superbiler, sportsvogne og alle 2014-nyhederne

24. oktober 2013 af Bil Magasinet

Årets Bil i Danmark 2014 blev Skoda Octavia. En Skoda Octavia! Synes du også, det er et lige lovligt fornuftigt valg, er der hjælp at hente i Bil Magasinets store årbog Årets Biler 2014, der er i butikkerne torsdag 24. oktober 2013.

Bogen er et must for enhver med blot en dråbe benzin i blodet, og indeholder masser af nyt bilstof til hele 2014. Der er blandt andet 64 temasider med store fotos og alt du skal vide om de nyeste og fedeste modeller.

Årets Biler 2014 beskriver i alt flere end 350 biler, både de små og billige, og de fornuftige - men allermest dem, vi bilentusiaster elsker at fantasere og drømme om. Årbogen har desuden et omfattende teknisk leksikon, samt en detaljeret oversigt af specifikationer og priser over næsten alle biler, der kan købes i Danmark.

Prisen er kun 179,95 kr. Så er det fuld gas ned til kiosken, tankstationen eller boghandleren...

Måske er du interesseret i...