Her kan du møde Bil Magasinet's redaktion

Her kan du lære de biltosser at kende, der måned efter måned laver Danmarks bedste Bil Magasin.

6. oktober 2017 af Bil Magasinet
Mikkel Thomsager
Mikkel Thomsager

Mikkel Thomsager - chefredaktør

51 år godt og vel og redaktionens Grand Old Man. Var med til at starte magasinet i 1991 og har holdt fast i drømmejobbet lige siden. Har skriver lige gerne om Ford som Ferrari, tager begge dele lige alvorligt og elsker grundlæggende motorjournalistik. Han er flydende i bornholmsk, taler det gerne og kan slet ikke lade være, når han er i Sverige. Hans primære bil er en Volvo V40, som han lige har købt. I 2015 skiftede han sin elskede Caterham Super Seven fra 1983 ud med en Ferrari 360 Spider fra 2003. 

Af og til optræder han under synonymet "A. Hansen". Vi har flere gange spurgt hvorfor, men vi forstår det stadig ikke helt... I givet fald har han gerne et kamera i hånden.

Biler: Volvo V40, Ferrari 360 Spider

Drømmebil Jaguar E-Type
[email protected]
Mikkel Thomsager
Mikkel Thomsager
Anders Richter
Anders Richter © bilmagasinet.dk

Anders Richter - redaktionschef

30-årig østjyde, der indledte sin karriere på Bil Magasinet i 2009 som journalistpraktikant. Efter at være uddannet på Danmarks Journalisthøjskole arbejdede Anders på Ekstrabladet, før det lykkedes os at headhunte ham til daglig leder af produktionen. En mand, der konsekvent køber en Porsche, fordi han kan lide den, kan vi kun ansætte! Anders lavede en klassikerartikel til Bil Magasinet med en Porsche 944 Turbo, og blev så begejstret, at han købte den. Senere lavede han stort set samme stunt, da han købte en Porsche 996 Turbo.

Biler: Porsche 944 Turbo, Porsche 996 Turbo, BMW 750i (1987). 

Drømmebil: McLaren F1

Følg Richters Garage på Instagram eller skriv til [email protected]
Steen Bachman
Steen Bachman

Steen Bachmann - Børsen-redaktør 

49 år og oprindeligt østjyde. Vidste du, at Mercedes-Benz W124 er en af verdens fedeste biler? Hvis ikke, så tag en snak med Bachmann, der udover at tage sig af artikler til Bil Magasinet, Bil Revyen og Firmabilen Børsen, taler rørstrømsk om charmen ved gamle lortebiler renoveret i Polen - eller store, gamle amerikaner-lokummer med V8-motor. Har tre døtre opkaldt efter Lotus-modeller og er at finde på Le Mans hvert år. Og så skriver han også børnebøger - naturligvis om biler!

Bil Mercedes-Benz E300 (W124) (den er død nu)
Drømmebil
Mercedes-Benz E500 (W124)
[email protected]

Mathias Brandt
Mathias Brandt

Mathias Brandt - webredaktør

29-årige Mathias har været tilknyttet Bil Magasinet siden 2008, hvor han fik job ved siden af studiet på CBS. Der gik dog ikke mere end tre måneder, før han droppede ud af studiet for i stedet at arbejde mere på Bil Magasinet. Det er dog sidenhen lykkedes ham at få en bachelor fra Roskilde Universitet. Til daglig styrer Mathias slagets gang som webredaktør på bilmagasinet.dk. 

Mathias har også en stor forkærlighed for at tage billeder, så når kontorstolen bliver lidt for hård, skiftes den kortvarigt ud med en dag eller to i 'marken' hvor han hjælper med at tage billeder til Bil Magasinet. 

Biler
BMW Z3 Coupé 2,8

Drømmebil
Pagani Zonda F Clubsport

Du kan følge Mathias på Instagram eller sende ham en mail på [email protected] 

Mathias' BMW Z3 Coupé
Mathias' BMW Z3 Coupé
Søren Juul
Søren Juul

Søren Juul - journalist

34 år og fra Sydsjællaaaand. Indledte sin karriere som mekanikerlærling på et Fiat/Alfa værksted, men skiftede skruenøglen ud med en skolebænk. Havnede i 2005 på Bil Magasinet som rookie, og senere journalist og (mester)fotograf. Formår på besynderlig vis at krejle de sjove biltest til sig - under påskud af, at han nok skal tage billederne. Tager sig af biltest, blogskriverier og fotografering på bladet. Elsker bacon og superbiler, og har et anstrengt forhold til offentlig transport og elbiler.

Bil Peugeot 206 HDi (Jep, den er go' nok...)

Drømmebil Ferrari F40
[email protected]

Frederik T. Frey
Frederik T. Frey

Frederik T. Frey - journalist 

32-årige Frederik måtte jo havne på Bil Magasinet med dén opvækst. Hans stedfar er gode gamle Flemming Haslund, der var chefredaktør for Bil Magasinet i starten af 90'erne. Frederik er præget fornuftigt fra drengeårene, og har i dag en BMW E36 Coupé, nærmere bestemt en 318is. Om den skriver han:

– BMW 318is E36 Coupé er i mine øjne den næstbedste 4-cylindrede BMW. Den bedste er naturligvis den originale M3 E30 fra 80’erne. Jeg har aldrig været vild med biler, der gjorde sig i disciplinen: At køre stærkt i en lige linje. Så da jeg skulle vælge mellem en sportslig 318is med M-gener og f.eks. en “komfortabel” og indrømmet hurtigere, 323i med en 6-cylindret rækkemotor under hjelmen, var jeg ikke i tvivl; jeg er mere til sving end til striben. Det helt perfekte kompromis mellem dynamik og kræfter, som jo er en fuldblods BMW M3, var der nemlig ikke penge til. Min sølvfarvede 318is taler direkte til mig. Omdrejninger, sugemotor og mellemgas er lige min kop the.

Biler BMW 318 is E36 Coupé, 1998, bedstefars gamle Ford Taunus
Drømmebil
BMW M3 GTR
[email protected] 

Frederik T. Frey's BMW 318is
Frederik T. Frey's BMW 318is
Mathias Larsen
Mathias Larsen © bilmagasinet.dk

Mathias Larsen - Art director

42-årige Mathias er placeret på redaktionen af Ferrari for at promovere mærkets gade- og racerbiler, merchandise og offentlige omdømme. Han leverer dagligt Ferrari-nyheder internt på redaktionen for at fremme opmærksomheden over for bilmærket, og har iøvrigt ansvaret for, at Bil Magasinet holder den højst mulige internationale layout-standard. Langsomt er han dog ved at overgå til amerikanske Tesla, som han også er begyndt at omtale i positive vendinger. Er far, og har en italiensk privatbil.

Biler Fiat Punto 1,2, 1998, købt for 5.000 kr.
Drømmebil
Ferrari 458 Spider (hvad ellers?) 

Mikael L. Wilken
Mikael L. Wilken © bilmagasinet.dk

Mikael L. Wilken - Repro-specialist

Mikael redder ALLE billeder, så længe de er skarpe. Bare spørg Bachmann, der betjener et kamera som en tumpe, eller Søren Juul, der kommer med otte billeder og liiige skal have dem sat sammen. Privat kører Mikael i en Peugeot 3008, og han smider gerne mountainbiken om bagi og kører i skoven. Michael behandler alle typer billeder på Wilken Retouch.

 

Klik her, hvis du har gode idéer til artikler i Bil Magasinet

Måske er du interesseret i...