Ferrari California

Bil Magasinet december

Ferrari California i Sicilien, Lotus Elise i Alperne og Ariel Atom vs. Caterham


California dreaming

En Ferrari med front-centermotor, foldetag og DSG-gearkasse lyder ikke som en sportsvogn, stifteren Enzo ville have sat sit stempel på. Carsten Nymann tager til mafia-øen Sicilien for at svare på spørgmålet: Er Ferrari California en kørende Gucci-taske beregnet til det amerikanske marked eller en moderne udgave af en ægte italiensk sportsvogn? Læs vurderingen og nyd de flotte billeder i december-udgaven af Bil Magasinet.

Premiere

Vi har allerede set billederne af Opel Vectra´s afløser Isignia og må indrømme, at af udseende er den lysår flottere end forgængeren...men kan den leve op til de frække linier? Carsten Nymann sætter sig bag rattet på Opels nyeste kreation. Vi har også prøvekørt den nye Renault Laguna Coupé. Den ligner en Aston Martin og koster langt under halvdelen, men stopper de positive verber dér? Morten B. Bek har været "forbi" for- og bagsæde i den nye BMW 7-serie. Er bilen på ministerstørrelse god nok til at få Lars Løkke til at opgive taxaturene? John Sørensen vurderer to trendy firhjulstrækkere fra Nissan. Læs om de har potentiale til at imponere. Endelig har Steen Bachmann besøgt verdens mest kaotiske land Indien for at prøve en nye Suzuki Alto.

Mini- eller mitoseksuel

Alfa Mito er ny i striden om cafékundernes yndlings minibil. Anders Richter sætter den lille italiener op imod kongen af storbyen, nemlig Mini´en og finder den bedste dieseludgave af de to konkurrenter.

Banebiler på plader

Ariel Atom 3 og Caterham R500 Superlight er den ultimative køreoplevelse i fart og dynamik. Mikkel Thomsager tager begge med på Ring Knutstrop og ud på landevejen - med og uden styrthjelm. De er begge under tre sekunder fra 0-100 km/t, men hvilken er den bedste bil?

Lille Lotus Elise

Kun en dedikeret motorjournalist opkalder sin datter af en bilmodel, og det er netop, hvad Steen Bachmann gjorde for ti år siden. For at fejre det tager Steen datteren Elise og køremaskinen Lotus Elise med til Alperne, hvor de bl.a. kører om kap med en gammel Ferrari.

Klassiker

Enzo Ferraris søn Dino havde en vision om at udvikle den perfekte V6-motor, men en rigtig Ferrari skulle på den tid have en 12´er under hjelmen. Det viste sig dog, at den mindre motor var en succes på racerbanen, og da sønnen døde proklamerede Enzo, at hans navn aldrig skal blive glemt. Det fører til at Ferrari bygger Dino 206 og samtidig leverer motoren til Fiat, som bygger Fiat Dino Coupé, som Anders Richter får nøglerne til.

B&S Overdrive

De to seniorreportere snupper nøglerne til to amerikanske sportsvogne. De er begge sorte og koster omkring en million, men så stopper sammenligningen også. Den ene er nemlig en Chevrolet Corvette med en ærke-amerikansk V8, mens den anden er en Tesla med en 3-faset el-motor. Læs hvordan de to sportsvogne imponerer B&S på hver deres måde.

 

Bil Magasinet december

 

 

Indholdet fortsætter efter annoncen

Indholdet fortsætter efter annoncen

Indholdet fortsætter efter annoncen

Indholdet fortsætter efter annoncen