Læsere på speed

Skrevet 20. aug 2012 af Mikkel Thomsager. Foto: bilmagasinet.dk

Bil Magasinet første Speed Day blev en kæmpe succes - for dem der kom

Vi havde håbet på 50 deltagere til Bil Magasinets Speed Day. Vi nåede kun op på det halve, hvilket formentlig skyldes, at vi ikke nåede at markedsføre arrangement tilstrækkeligt.

Men det var egentlig godt, for det gav deltagerne masser af plads og køretid på banen, og det gav os fra Bil Magasinet ro til at samle indtryk og erfaringer, som vi kan bruge, næste gang, vi laver Speed Day.

For en næste gang bliver der helt sikkert. Bil Magasinets Speed Day var tænkt som et trackday arrangement med ekstra underholdning, og det blev det. 25 deltagere fik al den køretid på banen, de kunne ønske sig, og var det ikke underholdning nok, kunne de nyde et foredrag af Casper Elgaard, vejledning og undervisning af samme og andre professionelle racerkørere, samt ikke mindst driftingshow, og sågar en tur med i driftingbilerne.

Hertil kom den lækre oplevelse af at være sammen med ligesindede, der bare elsker at snakke biler lige som dig selv. Især om deres egen naturligvis, men alle sparker til alles dæk.

Det er så fedt, og jeg nød det alt, hvad jeg kunne. Vi ses igen.

Læs kommentarer

Mest læste


Abonnér på BIL MAGASINET nu! Se alle tilbud