Skrevet 20. aug 2012 af Mementofoto.dk. Foto: Mementofoto.dk

Fantastiske fotos fra CHGP - del 4

Her får du sidste omgang fotos fra Copenhagen Historic Grand Prix

Jørgen Weinrich, der har 6 Legend Cars, som han udlejer til race, fik besøg af Charlotte Lübker under Copenhagen Historic Grand Prix, og som det ses, brød Charlotte ud i et stort smil, da hun først sad i en Legend Car. Charlotte har efterfølgende oplyst, at hun vil være tilskuer til Grand Prix’et på Jyllandsringen den 25. og 26. august, hvor der også køres Legend Car Cup, og hun allerede i næste måned vil tage racerlicens med henblik på at komme ud og køre Legend Car.

Jørgen Weinreich, der ses stående, har selv været aktiv racerkører bl.a. flere sæsoner i dansk motorsports superliga, DTC og Clio Cup samt teamchef for flere teams, forklarede ivrigt om Legend Car. Bilen er bygget udelukkende til race og størrelsesmæssigt er den 5/8 af en amerikansk 30’er-bil-model som Ford og Chevrolet. Motoren er egentlig en Yahama motorcykelmotor på 1.200 ccm, der yder 130 HK og ca. 9.500 omdrejninger. Til brug for race reguleres bilens vægt incl. kører, så den udgør 620 kg. Baghjulstræk - som det f.eks. også kendes fra BMW og Porsche - gi’r Legend bilen en hurtig start og endnu sjovere kørsel. Tophastigheden for Legend Car er 200 km/t og 0-100 km/t på ca. 4 sekunder. Delene er særdeles billige også ved eventuelle større skader.

En ny Legend Car kan anskaffes for 110.000 kr. + moms og brugte starter fra 60.00 kr. + moms. Legend Car-klassen er kommet til Danmark i 2009 og markedsføres som den sjoveste racerklasse. I DM-serien deltager i snit 25 Legend Cars. Der menes i alt at være 36 Legend Car i Danmark

Læs kommentarer

Næste »

Se mere om: chgp

Stor konkurrence

Mest læste

Abonnér på BIL MAGASINET nu! Se alle tilbud