Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Kia univers.
Tirsdag havde jeg fornøjelsen af at køre den nye Kia Ceed. Det havde jeg glædet mig til, for jeg er imponeret over den nye Picanto, men ikke mindst den nye Rio, så hvis den helt nye Ceed kunne følge i de tos fodspor, med bare et lidt større fodaftryk, så var der godt nyt i vente.
Og det var der. Især basis-versionen imponerer: Den nye Ceed er flot, kabinen er lækker med en appetitlig finish, den friske 1,4 liters sugemotor på 100 hk er kørevillig, og for 190.000 kr. på nær én krone får du en bil i Golf-størrelse med aircondition med køling i handskerum, varme i forsæderne, rat og elsidespejlene, radio med ratbetjening og Bluetooth og meget mere.
Det er så imponerende, at du er nødt til at spørge dig selv, om det er tilstrækkeligt til at være nok. Altså kan du spillle Karl Smart i noget andet, og officielt iføre dig en Kia til det daglige transportbehov?
Jeg ved, at Kia er et professionelt firma med designporteføljen i orden. Men ved naboen også det?
Læs kommentarer

Skrevet 15. aug 2012 af Mikkel Thomsager.
Foto: bilmagasinet.dk
