En MG B er et ikon, men nogen stor køreoplevelse er det ikke. Tænk hvis du kunne få ikonet med en moderne køreoplevelse, og hvad ville det være?!
Lige før sommerferien var jeg smut i England, for at køre Frontline Developments MG B GT LE50.
Udgangspunktet er et helt ny MG-karrosseri, der får stelnummeret fra en gammel, afdød bil. Derefter konverteres bilen med nye hjulophæng bag, drivlinien fra en tunet Mazda MX-5 og komplet el-udrustning med servostyring, centrallås, elruder og varme i sæderne.
Det gør ikke MG B GT til en bil anno 2013, men det gør den umådlig interessant at køre. Den er stram, direkte, hurtig, meget villig og ekstremt kørbar. En slags Lotus Super Seven uden at du bliver våd i regnvejr.
Jeg har lige set det færdige tryk af historien, som er med i næste nummer af Bil Magasinet. Det er ude på torsdag. Men abonnenter kan være heldige at have det allerede i morgen. Glæd dig!
Læs kommentarer
