Skrevet 9. aug 2012 af Kasper Erling / PR. Foto: Padborg Park

Fuld gas på Padborg Park i weekenden

Der er ingen tvivl om, at det vil være de hurtige sportsvogne, der vil dominere den forreste ende af feltet i Danish Endurance Championship, men ned gennem rækkerne vil der også blive kæmpet. Konkurrencen er nemlig så tæt, at der hverken er plads til fejl eller tekniske problemer, hvis man vil til tops.

Dette understreges af Jan Engelbrecht/Jacob Kristensen. I division 2 for de identiske Renault Clio III-racere har de scoret en tredje-, en anden- og en førsteplads, og selv førstepladsen blev en tæt affære, da de her vandt med blot 2,3 sekunder!

MASSER AF ACTION
Deltagerne i Danish Endurance Championship vil lørdag formiddag gennemføre to tidtagninger, der bestemmer startopstillingen til løbet, der starter klokken 13.00 og først slutter fire timer senere.

Søndag er der fuldt program på Padborg Park med løb for bl.a. OK Legend Car Cup, Citroën DS3 Cup, Special Saloon Car, Formel Ford og Yokohama 1600 Challenge.

Mere info på www.padborgpark.dk

Læs kommentarer

Næste »

Se mere om: padborg

Se lige her!

Mest læste

Abonnér på BIL MAGASINET nu! Se alle tilbud